Afgørelsens time for Kværkeby Friskole

Der er ikke ansat nogen skoleleder, og ingen bygninger købt. Det er derfor ved at være oppe over, hvis Kværkeby Friskole skal være klar om tre måneder. Men det bliver den, forsikrer talsperson Ditte Skriver:

- Det går rigtig, rigtig godt, og vi kan næsten ikke få armene ned. Vi glæder os sådan! siger hun til DAGBLADET Ringsted.

Hun fortæller, at friskolen tirsdag holdt møde med kommunen om køb af Kværkeby Skoles bygninger, og at der i dag, onsdag, holdes den sidste samtale med friskolens kommende leder, inden bestyrelsen mødes i aften.

- Vi tager beslutning i aften om, hvem det bliver, og det er ved at falde på plads med bygningerne. Jeg tror, vi er ved at nå til enighed, fortæller hun.

Det bekræfter kommunens tekniske direktør, Lars Mørk:

- Det er et meget konstruktivt forløb, og vi forventer, der kan laves en aftale i løbet af kort tid, til endelig godkendelse i byrådet 11. juni, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...