Se hvad der sker på bilens sidste hvilested

Næstved Autoophug har netop markeret deres 50 års jubilæum og nu inviterer indehaver  Frederik Spandet hele familien til Åbent Autogenbrug. Foto: Kim Palm

Næstved Autoophug har netop markeret deres 50 års jubilæum og nu inviterer indehaver Frederik Spandet hele familien til Åbent Autogenbrug. Foto: Kim Palm

Vester Egesborg: Hør braget når Næstved Autoophug sprænger en airbag og lyden af bøjet metal...

Det sker blandt flere andre oplevelser, når Næstved Autoophug inviterer til Åbent Autogenbrug søndag 11. juni kl. 12-16. Man har simpelthen muligheden for, at se hvad der sker på bilens sidste rejse, hvor næsten alt bliver genanvendt.

Du kan blandt andet være vidne til, hvordan biler tømmes for miljøfarlige væsker. Og opleve biler skilles ad og se hvor mange dele, der i virkeligheden kan få nyt liv i andre biler.

Konkurrencer og hoppeborg til børn

De besøgende kan også komme tæt på Beredskabets arbejde med at befri tilskadekomne fra sammenkrøllede biler.

Ikke nok med det. FGU elever fra Vordingborg vil være tilstede for at eksperimentere med bilskrot. Elever vil samtidig stå for, at gæster kan købe en pølse eller pulled pork.

På dagen venter der konkurrencer med præmier. Og børn kan boltre sig i en hoppeborg og spise gratis popcorn.

Næstved Autoophug har for nylig markeret deres 50 års jubilæum. I dag er det med Frederik Spandet i førertrøjen. Da hans far Peder Spandet grundlagde firmaet i 1973, var der cirka 30 biler på pladsen. I dag er der 800.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...