Bordene er dækket med hvide duge, og der er sommerblomster i vaserne. En del gæster har allerede fundet sig til rette på stolene med en kop kaffe, og snakken går livligt, mens maden tilberedes.

Det er altid en overraskelse, hvad der er på menuen, for det afhænger helt af de råvarer, de har fået lov til at hente hos flere lokale supermarkeder, der donerer kød og grønt, der er for tæt på udløbsdatoen.

Hvem, der står i køkkenet, går også lidt på skift, for tanken med PitStop er, at man bidrager med det, man kan. Nogle hjælper med at hente overskudsmaden, andre dækker borde eller hjælper med opvasken.

Det varierer lidt, hvor mange, der dukker op, men når de er flest, er de cirka 40.

To af de gæster, der har fundet vej denne onsdag, er John og Tonny, der har slået sig ned ved et af de runde borde.

”Det er hyggeligt her. Ikke som et traditionelt værested, hvor folks problemer nogle gange får lov til at fylde alt for meget,” siger Tonny.

John synes, at fællesspisningen er et rart afbræk i ugen, hvor man kan få en sludder for en sladder. Han bor i Brede og har boet i området hele sit liv. Faktisk har han gået i skole i Lundtofte Medborgerhus, dengang det var Lundtoftes skole, så han har et stort netværk i området.

”Jeg kan godt lide, at det er så afslappet her,” siger han og fremhæver også, at det er et fællesskab uden alkohol.

Tonny er faktisk bosiddende i Vangede. Han hørte om PitStop gennem en ven. Jeg plejer at spille discgolf om onsdagen, men nu har jeg fået en skade. Så at komme her er en god adspredelse, så tænker jeg ikke så meget på det, jeg går glip af. Og så er det også en måde at spare lidt penge på. Lige nu går jeg og venter på at blive tilkendt et flexjob,” siger han.

Det bedste, Tonny har fået hernede, er oksecuvette.

John synes altid, at maden er god, og det er rart, at man får smagt noget andet.

”Men sidst fik vi hakkebøffer, det var dejligt,” siger han glad.

Jette Paaske slår sig ned ved bordet mellem de to mænd. Som John er hun også opvokset i området, og mange kender hende, fordi hun i mere end 40 år havde pølsevognen Likørstræde.

De falder hurtigt i snak og fortæller om Pit Stops pinsefrokost og weekendens tur til Bakken, hvor der var stegt flæsk med persillesovs og koncert med Dodo and the Dodos.

For enden af lokalet står Jaqueline. Hun snitter og hakker frugt og grønt og forvandler det til smukke salater og lækkert tilbehør. Hun har også sin søn med, som hjemmevant sætter sig ved at af bordene, hvor de voksne byder ham velkommen.

Resten af maden bliver tilberedt i medborgerhusets lille køkken. Her dufter der krydret og indbydende. I dag er det Eva og Gali, der huserer ved gryderne. Det er første gang, at Gali står i spidsen for dagens ret. Det er en familieopskrift, der består af krydrede, stegte ris, kylling og aubergine.

Følelsen af fællesskab

I det store fællesrum i medborgerhuset sidder Fargana. Da hun flyttede til Lyngby, kendte hun ikke nogen, og hendes søn bor langt væk, men så skrev hun ud på Facebook og spurgte, hvor hun kunne møde nogen. Det var her, at hun blev anbefalet at besøge PitStop, og det har hun ikke fortrudt.

”Det er søde folk her, man føler sig meget velkommen,” siger Fargana.

Hun har sin veninde Setareh med. De to er naboer og bor i Lundtofteparken. Navnet betyder Stjerne, og det er der mange, der kalder hende her.

Ved bordet sidder også Susana, Helge og Lill, der også er faste gæster om onsdagen. For fællesspisningen er med til at knytte bånd.

En onsdag, hvor Lill ikke var dukket op, blev de bekymrede for hende, og da hun ikke tog sin telefon, fik de kontakt til hendes søn, der også er en flittig gæst i PitStop. Det viste sig, at hun bare var på vej hjem fra Sverige, og at telefonen lå i tasken.

”Men jeg blev meget rørt over den omsorg,” siger Lill.

Pit Stop

Bag PitStop står Charlotte Cavling, der i år modtog Lyngby-Taarbæk Kommunes Sociale Frivillighedspris.

Det er seks år siden, at hun ved juletid involverede sig i Stop Spild Lokalt, der deler overskudsmad ud til borgere, der har svært ved at få økonomien til hænge sammen.

Siden udviklede hendes sociale engagement sig til initiativet PitStop, der i dag er blevet lidt af en institution i Lundtofte. Året rundt er der hver onsdag fællesspisning i medborgerhuset med mad produceret af varer, der har nået sidste salgsdato.

En gang i mellem har de større uddelinger af madvarer og af og til også af dyner og sengetøj.

Initiativet er målrettet mennesker, der kan være lidt udfordrede i livet. De kan være på vej videre efter en skilsmisse, måske har de mistet en ægtefælle, der kan være sygdom, man kan være træt af at spise alene, eller også er det bare en kærkommen hjælp til et gratis måltid mad.

Da hun i sin tid startede maduddelingerne, gik det op for hende, at alle løb rundt og gjorde noget. uden at de var blevet bedt om det.

”Folk vil gerne bidrage, og alle har nogen ressourcer. Det er meget givende at opleve,” siger Charlotte Cavling. Hun er den beskedne type, så hun skynder sig at fremhæve nogle af de mange, der gennem årene har hjulpet til.

”Selvfølgelig Finn Riber, der hjalp os med at låne Lundtofte hallen til vores store maduddelinger og mange andre praktiske ting. Og så Andreas Byder fra Lyngby Boldklub, som er indtrådt i bestyrelsen. Han er altid imødekommende, når jeg beder om hans hjælp,” siger hun taknemmelig.

“Finn og Andreas har været en kæmpe hjælp, når vi har haft brug for dem. Men vi oplever også en enorm støtte fra de forvaltninger, vi kommer i kontakt med. Det er lige fra at få repareret vaskemaskinen til hjælp med lokaler. Lokalpolitikerne har også støttet os meget,“ siger Charlotte Cavling.

Klar til at hjælpe

Hendes erfaring er, at når hun rækker ud og beder om hjælp, så kommer den.

”Den 30. december fik vi tilbud om, at vi dagen efter kunne tømme Fakta på Jernbanepladsen for tørvarer. Så vi skrev ud på Facebook, om der var nogen, der ville hjælpe. Dagen efter holdt der 14 biler. Optoget var så besynderligt, at politiet også lige kiggede forbi,” fortæller Charlotte Cavling.

Dagen efter var der uddeling af madvarer. Der var så meget, at de måtte dele ud direkte fra bilerne.

Det kan Mette godt huske. Hun sidder ved bordet og spiser sammen med sin søn Daniel og hendes far Jan, der ofte hjælper til med at hente og sortere overskudsvarer.

Den dag tog hun fra medborgerhuset med flere IKEA-poser med mad. Der var så meget, at hun også tog forbi en veninde, der bor i Herlev.

”Vi kan godt klare os, men jeg ved, at hun har svært ved at få pengene til at slå til, og hun har også et barn, så kan sådan en pose virkelig være det lille ekstra i hverdagen,” siger Mette.

Hun er blandt de faste, der kommer i Pit Stop.

”Når man er alene med et barn, så er det hyggeligt at komme et sted, hvor der er andre voksne, og Daniel kan også lide at være her,” siger hun og kigger på sin søn, der har taget en bog med at læse i. Det er en japansk tegneserier, og første gang han var her, mødte han nogen, der delte hans interesse for “anime”, som genren hedder.

Lokal opbakning

Der er især mange gæster fra Lundtofte og Brede, men også nogle stykker fra Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal.

”Jeg afviser ikke nogen,” siger Charlotte Cavling.

Hun kan se, at antallet af deltagere i fællesspisningen typiske vokser sidste på måneden, hvor pengene begynder at være små.

”Det er Netto i Brede, der donerer grøntsager, tørvarerene kommer fra Netto i Holte, og Brugsen i Ørholm er generelt fantastiske til at hjælpe med alt muligt. Brødet kommer fra Heart2 Heart, Magasin leverer ofte flødeboller, chokolade og kaffe. Hvis vi får for meget, plejer vi at dele med Suppekøkkenet, Kvindehuset og Overførstergården,” fortæller Charlotte Cavling.

Imens hun fortæller, går snakken livligt ved de andre borde. Det helt store samtaleemne er, hvad fremtiden bringer, for hvor skal de være nu, hvor Medborgerhuset i Lundtofte skal lukke?

Derfor bliver gæstebogen også flittigt sendt rundt, for det er vigtigt, at de kan dokumentere, at de her, og de bruger huset.

Susana er vred over, at der ikke tages mere hensyn til de gamle. Hun elsker at kommer her hos PitStop i Medborgerhuset i Lundtofte, men hun kommer også i Rustenborgerhuset og på Stadscafeen.

”Det er deprimerende, at alle de gode ting skal lukke. Det er som om, at man ikke er interesseret i os gamle,” siger hun opgivende.

Charlotte Cavling håber nu på, at det lykkes at finde et alternativt sted, hvor der er et køkken og plads til køleskab, fryser og madvarer. Måske det hjælper at sige det højt, for så er det ofte hjælpen kommer.