Beatjump Dance Studio stillede op med seks dygtige dansehold til DM i hip hop (UDO), der blev holdt den 29. april. Og sikke en succes. Holte-danserne kom hjem med hele seks medaljer - heraf fire af guld.
- Vi skrev historie for vores danseskole og havde en fantastisk dag på tværs af aldre og niveauer, fortæller Sarah Overgaard, der er direktør for Beatjump Dance Studio
De fire guldmedaljer kvalificerede også fire af Holte-holdene til det kommende VM.
- Derudover havde vi duo-dansere, der fik en 2. plads og en 5. plads samt vores freestyle-dansere i “dance battle”, hvor to kom i top 8, og den ene nåede finalen, lyder det stolt fra Sarah Overgaard.
Se billederne af de stolte dansere fra Holte i galleriet herunder: