Det er nu blevet en lille smule nemmere for gangbesværede at tage med Kystbanen, selvom de stadig skal tage trappen halvdelen af tiden.
Elevatoren ved spor 2 på Kokkedal Station virker nemlig igen, oplyser Hørsholm Kommune.
En række fejl på elevatorerne i december og januar endte med, at elevatoren mod øst helt holdt op med at fungere.
Udskiftningen af elevatoren ved spor 1 er begyndt, og kommunen oplyser, at elevatoren skal virke igen fra uge 19, der begynder mandag den 7. maj.