"Manden der bankede på himlens port".
Hvad gemmer der sig bag denne overskrift?
Det kan du høre mere om, når Birger Daniel Petersen taler i Menighedshuset i Allerød (Aggebovej 5) tirsdag 24. april kl. 19.30.
Så meget kan afsløres, at udgangspunktet er den amerikanske rocklegende Bob Dylan, som er kendt verden over for sine fantastiske sange med de mange referencer til det bibelske.
Der er gratis adgang, og alle er velkommen.
Arrangører er Luthers Mission og Indre Mission i Allerød.
Birger Daniel Petersen er tidligere vicegeneralsekretær i Luthersk Mission.
Han har været bymissionær i København og har arbejdet blandt rockere og narkomaner.
Han er bosiddende i Hillerød, kører Corsa, er lystfisker og Brøndby-supporter i al fredsommelighed.