Det blev lidt af et tilløbsstykke, da to højhuse på Agerkær og Ruskær i 2012 blev sprængt, og de store støvskyer spredte sig ud over Avedøre Havnevej, hvor de mange forbipasserende havde trukket halstørklæder godt op om ansigtet for at beskytte sig mod støven.
Siden har området udviklet sig til en grøn perle i Kærene, og det grønne fokus er også omdrejningspunktet i det nye boligudspil for grunden, som sendes i ni ugers offentlig høring.