Ser du en rotte – anmeld det straks til kommunen

Foto: Søren Olsen

Foto: Søren Olsen

Rudersdal Kommune opfordrer nu sine borgere til straks at anmelde det, hvis de har set en rotte – eller spor efter en rotte.

Man kan anmelde rotter via kommunens hjemmeside. Og straks efter anmeldelse vil kommunens rottebekæmper blive sendt i aktion, skriver kommunen i en pressemeddelelse, hvor man understreger, at borgerne faktisk har pligt til at rottesikre deres boliger:

- Rotten er et skadedyr, og ser du en rotte eller har mistanke om, at du har en ubuden gæst, skal du anmelde det til Rudersdal Kommune på vores hjemmeside, skriver kommune – og fortsætter:

- Som kommune er vi meget opmærksomme på at forebygge og bekæmpe rotter, men som borger har du også en forpligtelse til at rottesikre din bolig.

Anmeld via linket her: https://www.rudersdal.dk/rotter

Foto: Kenn Thomsen

Som grundejer er du ansvarlig for at rottesikre og renholde din ejendom således, at rotters levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Rottesikring gælder også dine brønde og stikledninger.

Rotter kan ved brud i kloakken trænge ud - derfor:

Løft dine kloakdæksler et par gange om året og tjek for grus eller jord – grus eller jord er tegn på en defekt i kloakledningen.

Hold øje med terrænet rundt om dækslerne. Hvis jorden sætter sig, kan det være tegn på fejl i kloakken.

Reparer dine kloakledninger og brønde hurtigst muligt, hvis de er defekte.

Ekskrementer er også foder for rotten, det bør derfor ikke ligge tilgængeligt for rotter.

Husk at hundelorte og fuglefoder, fx solsikkefrø og mejsebolde, også ædes af rotter.

Foderrester og ekskrementer skal lægges i en rottesikker kompostbeholder eller til affald.

Rotter, som er trængt ud af kloakken, er på evig jagt efter føde og redemuligheder - derfor:

Sørg for at rottesikre eventuelle hønsehuse og -gårde samt kaninbure: læs mere om ‌Forskrift for fjerkræ- og fuglehold‌.

Fjern spild ved fuglefodring dagligt. Generelt skal fugle fodres på fuglebræt eller foderautomat, som er minimum 1,5 meter over terræn. Sørg for at der er en fem centimeter høj kant om foderbrættets flade, så mindst muligt falder på jorden.

Ophør straks med fuglefodring, hvis der er rotter. Rotten går ikke i vores ædegiftdepot, hvis der er anden føde.

Placer affaldsstativet på et plant og fast underlag – fx fliser. Læs mere i folderen ‌Hvor skal affaldsstativet stå?‌.

Opbevar spiseligt affald herunder dagrenovation utilgængeligt for rotter.

Renhold mest muligt i og omkring dine bygninger.

Tjek, at din faldstammeudluftning er forsynet med vakuumventil og metalnet.

Sørg for generel bygningssikring såsom fastgjorte ventilationsriste og afløbsriste

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...