HUK Håndbold på vej til at etablere sig som divisionsklub

HUKs damer har de seneste tre sæsoner spillet i 3. Division, og efter en forrygende sæson begynder herrerne nu også at røre på sig, så efter flere års tilløb som Serie 1 hold er det lykkedes at sikre oprykning til Kvalifikationsrækken.

Både damerne og herrerne er et godt eksempel på det store arbejde der er blevet lagt i ungdomsafdelingen i mange år, her glæder man sig over at klubben har været i stand til at fastholde så stor en del spillere af egen avl.

Både dameholdet og herreholdet bruger en del af sommerferien til at holde formen vedlige, blandt andet ved deltagelse i flere store strand håndboldstævner i både ind- og udland.

Strandhåndbold er en for klubben relativt ny aktivitet, som bliver tilbudt alle årgange. Dels giver det spillerne mulighed for at holde formen ved lige, da det er fysisk krævende at spille i sand, derudover er det en god måde at holde holdene samlet over sommeren.

HUK Håndbold har satset hårdt på strandhåndbolden og flere af de hjemlige stævner vil blive afholdt på de nyanlagte strandhåndboldbaner bag Egedalshallen, hvor især klubbens ungdomshold vil være stærkt repræsenteret.

Klubbens formand Jan Otzen er naturligvis en stolt mand, både over de flotte resultater som klubbens ungdoms og seniorhold har leveret, men i lige så høj grad fordi HUK med strandhåndboldsatsningen går foran i forhold til at tilbyde sine medlemmer håndboldaktiviteteter året rundt.

 

 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...