Bee Gees-stjerne indlagt: Alvorligt syg

Den kendte hitmager Robin Gibb fra diskoorkestret Bee Gees er alvorligt syg, rapporterer britiske medier.

Den kendte hitmager Robin Gibb fra diskoorkestret Bee Gees er alvorligt syg, rapporterer britiske medier.

Den britiske sanger og sangskriver Robin Gibb - berømt fra hitbandet Bee Gees, som leverede en stribe ørehængere i diskoæraen - ligger alvorligt syg på hospitalet.

Den 62-årige popmusiker, som har kæmpet med en kræftsygdom i tyktarmen og leveren, har nu pådraget sig en slem lungebetændelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Robin Gibb er ifølge den britiske tabloidavis The Sun gået i koma og har sine nærmeste familiemedlemmer omkring sig på hospitalet i det vestlige London, hvor han er indlagt.

Der er ingen officielle meldinger om Gibbs helbredstilstand, og sangerens talsmand har endnu ikke udtalt sig.

Sidste år måtte Robin Gibb aflyse en koncert i Danmark, fordi han var blevet syg. Først troede man, at det var en betændelsestilstand i tyktarmen, men undersøgelser viste, at Bee Gees-stjernen led af kræft.

Det kostede Robin Gibb et år med hospitalsophold, kemobehandlinger og en krop, der så mere og mere syg og afkræftet ud.

Fans var overordentlige bekymrede, og der svirrede rygter om, at den populære sanger ikke ville klare skærene.

Men i februar fortalte Gibb så, at han havde fået den bedst tænkelige besked af lægerne: At de mirakuløst havde fjernet al kræften.

Den melding holdt dog ikke længe: Allerede måneden efter måtte han atter gennemgå operationer.

Gibb dannede Bee Gees i Australien sammen med sine brødre Barry og Maurice og udsendte deres første plade tilbage i 1963.

Blandt bandet største hits hører "How Deep Is Your Love", "Stayin' Alive" og "Night Fever". Brødrene har solgt mere end 200 millioner plader i deres imponerende karriere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...