Byens børn satte stemningen til særlig festdag

Reerslevs børn gav alt, hvad de havde i sig, da landsbyens skole og institutioner holdt en særlig tradition i hævd og inviterede til sommerkoncert. Foto: Reerslev Skole

Reerslevs børn gav alt, hvad de havde i sig, da landsbyens skole og institutioner holdt en særlig tradition i hævd og inviterede til sommerkoncert. Foto: Reerslev Skole

Reerslev Skole, SFO, fritidsklub og daginstitution har traditionen tro holdt forleden en vellykket sommerkoncert og festdag for alle børn og deres familier, tidligere klubbørn og andre lokale i landsbyen.

Rammerne omkring årets sommerkoncert var optimale. Scenen var sat ved kaninhullerne. Som altid var der mødt rigtigt mange mennesker op. Søskende, forældre, bedsteforældre og unge, der tidligere har gået på skolen og i klubben.

De var alle med til at skabe en god stemning i løbet af eftermiddagen og aftenen. Børnene havde i ugens løb selv lavet de opsatte madboder, hvor man kunne købe kaffe, te og vand.

Børnene sang, spillede og dansede sig igennem dagens program efter skolelederens velkomsttale.

Børnehavens ældste børn lagde ud. Herefter var der klassevis optræden, startende med 0. klasse, og dagen blev afrundet af to børn fra klubben, der optrådte alene på scenen. Lauge med et nummer på klaver og Silke med tre sange.

Hvis der er et overskud fra salget i boderne, skal elevrådet på Reerslev Skole være med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Klik dig ind her på og deltag i debatten og få daglige, friske nyheder fra dit nærområde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...