Den 22. juni mødes ejerne af Hovedstadens Letbane, hvilket er 11 kommuner og Region Hovedstaden, for at godkende den fremtidige økonomi for letbanen. De skal tage stilling til mange tal, en ny plan for tilbagebetaling og nogle massive budgetoverskridelser. Bliver det fremlagte vedtaget, og det gør det nok, kan borgmestrene for eksempel sætte ring om to tal. Det ene er den nye forventning til selskabets gæld i 2037, som forventes at blive på 7,6 milliarder kroner. Det andet er i letbanens årsrapport fra 2021, hvor forventningen var, at gælden i 2037 ville være ret præcis det halve, nemlig 3,8 milliarder kroner.

Allerede i december måned skrev Hovedstadens Letbane, at det ville blive umuligt at overholde det eksisterende budget. Nu har selskabet gennemregnet budgettet igen med hjælp fra WSP, der er rådgivende ingeniører med erfaring fra Odense Letbane. Konklusionen er, at anlægget bliver 1,1 milliarder kroner dyrere end først antaget. Når man opgør priserne på et anlæg som letbanen, gør man det i de aktuelle priser. Så den aktuelle pris på Hovedstadens Letbane er 9,3 milliarder kroner. For fire år siden var den aktuelle pris i 2019 kroner 7,4 milliarder kroner. De 1,1 milliarder kroner er altså ud over, at inflationen også har ramt letbanens budget.

Det tilrettede budget skal godkendes af ejerne, der er 11 kommuner omkring København og Region Hovedstaden. I dokumenterne til dem, kan man se, at det især er bygge- og anlægsarbejder, der kommer til at gå over det oprindelige budget med 833 millioner kroner eller over 26 procent. Letbanen skriver, at estimatet er ’baseret på de hidtidige erfaringer med kontrakterne og deres respektive entreprenører.’

Tidsplanen holder

I december skrev letbanen, at en del af forklaring på budgetoverskridelsen var, at tidsplanen var ved at skride. Det er stadig forventningen, at letbanen kører i 2025, men det er direkte nævnt, der er reserveret penge til en acceleration af tidsplanen, hvis dette skulle vise sig nødvendigt. Hensynet til at overholde både tidsplanen og budgettet har også gjort, at flere vejstrækninger har været lukket i længere perioder, end det først var planlagt.

Byggeledelse, tilsyn mv. bliver overskredet med 148 millioner kroner, hvilket er næsten 36 procent.

- Projektets kompleksitet med et ekstraordinært stort antal interessenter (ejere, miljømyndigheder, vejmyndigheder, andre myndigheder, naboer, trafikanter, antallet af kontrakter etc.) har vist sig overordentligt krævende. Håndteringen har og vil derfor krævet en langt større organisation end forventet, skriver letbanen.

- Som i mange andre store dele af samfundet, er Hovedstadens Letbane også blevet ramt af de globane udfordringer, der har fulgt i kølvandet på Covid-19, og som yderligere er blevet forstærket af krigen i Ukraine. Projektet er født med stor kompleksitet, så udefra kommende udfordringer med både forsyningskæder og mangel på kvalificeret arbejdskraft, har været væsentlige årsager til, at vi efter et omfattende budgetarbejde opskriver anlægsbudgettet med 1,1 mia. kr. Opskrivningen svarer til cirka 13 procent af anlægsbudgettet og ligger i størrelsesorden med vores udmelding fra december 2022, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.

Underskud i 12 år

Ud over at opdatere anlægsbudgettet, har Hovedstadens Letbane også genvurderet driftsudgifter og indtægter. Letbanen forventer, at der i det første år med fuld drift, 2026, vil være 3,7 millioner passagerer på letbanen. Det vil i stige frem mod 2030, hvor det vil runde 14 millioner. Derefter er det forventningen, at passagertallet stiger langsommere til 14,7 millioner i 2040.

For at finansiere underskuddet skal letbanens ejere betale mere årligt. De 11 kommuner skal til sammen betale 19 millioner kroner, mens Region Hovedstaden skal betale 14 millioner kroner om året. Derudover bliver tilbagebetalingsperioden forlænget med 10 år, så den samlede gæld først er tilbagebetalt i 2069. For at det kan lade sig gøre, skal det godkendes af staten, da tilbagebetalingen var en del af loven om letbanen. Derudover har letbanen genberegnet rentebetalingen med en forventning om en rente på fem procent, i stedet for seks procent.