Det Radikale Venstre i Rudersdal står på søndag den 11. marts bag et åbent arrangement, som er en kombination mellem musikalsk underholdning og politisk information.
Arrangementet finder sted på Cafe Alex, Hovedgaden 40, Birkerød klokken 10.30 - 12.30, og undervejs vil Sofie Carsten Nielsen, der oprindeligt kommer fra Birkerød, fortælle om EU-politik, finanspagten og dens betydning for Danmark og EU, Tobinskat samt grøn vækst og nye job i Europa.
Duo Mosaik vil sørge for den musikalske underholdning med musik fra Europa, og der kan købes brunch.
Det er ikke nødvendigt med tilmelding, men skal man have brunch, skal denne gerne forudbestilles på mail: karin.christiansen@ny-post.dk