Skat har i 2011 undersøgt 26 udsatte boligområder og afsløret snyd for 40 millioner kroner.
- Det er overraskende mange penge, siger leder af Skats indsatsprojekt, Erik Rosenbæk.
- Der bor 65.000 mennesker i de udsatte boligområder, og indkomstgrundlaget er lavt, så 40 millioner kroner er rigtig mange penge, siger han.
Skat har undersøgt 500 virksomheder.
Blandt lønmodtagerne har Skat i første halvdel af året interesseret sig særligt for lønmodtagere, som tilsyneladende ikke havde noget privatforbrug. Senere har fokus særligt været på store skattefradrag, som lønmodtagerne har givet sig selv.
- Vi har kunne se et mønster i noget af det. Hvis der først er én i familien, der har taget et stort fradrag, så følger de andre efter. Hvis der er én på en arbejdsplads, der har taget et for stort fradrag, så løber det som en steppeild, og så følger de andre efter, siger Erik Rosenbæk.
Siden 2010 har skatteborgere, der har indtastet store, fiktive fradrag, fået karantæne fra Skats Tast-Selv system.
- I dag har 84 personer over hele landet karantæne. Vi arbejder på, at vi på længere sigt kan lave noget systemmæssigt, så vi kan standse ulykkerne, inden de sker, siger Erik Rosenbæk.
Det kunne være at lægge en form for kontrol ind, så man ikke bare kan taste store fradrag ind, hvis man for eksempel er på kontanthjælp.
I alt er 4200 sager blevet taget ud til nærmere vurdering. I 908 sager har enten virksomheder eller private snydt med moms eller skat.
152 sager er sendt videre til kommunerne med formodning om socialt bedrageri, og SU-Styrelsen har fået tilsendt 19 sager, hvor Skat og mener, der er blevet snydt med bopælsadressen.
139 sager er så grove, at Skat overvejer, om skattesnyderne skal sigtes for moms- eller skattesnyd.
Skat vil fortsat have fokus på skattesnyd og socialt bedrageri i 2012.