Den 1. marts træder en ny ægtefællesskiftelov i kraft.
Når to ægtefæller bliver separeret eller skilt, skal der foretages en bodeling af ægtefællernes aktiver og passiver. Ægtefæller har mulighed for at bodele selv og dermed foretage delingen privat eller få hjælp til at bodele offentligt igennem skifteretten.
Med den nye ægtefælleskiftelov håber man på, at man kan skabe en mere effektiv sagsbehandling ved de offentlig bodelinger, og at man fremadrettet kan tilbyde ægtefæller en økonomisk mere hensigtsmæssigt bodeling og mere trygge rammer, det kan ske under.
Efter de gældende regler ophører formuefællesskabet - skæringsdagen - når der foreligger bevilling/dom til separation eller skilsmisse, og det er først herefter, der kan anmodes om hjælp til bodelingen. Denne bevilling til separation/skilsmisse blev oftest givet nogle uger efter indsendelse af anmodning, når Statsforvaltningen behandlede sagen.
Denne skæringsdag vil fremover rykkes, således at formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen. Det nye skæringstidspunkt kaldes tillige for 'ophørsdagen'.
Ophørsdagen har som skæringsdagen samme betydning, nemlig at det er dagen, der præciserer, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen mellem ægtefællerne.
Den tidligere offentlige behandling af bodelingen medførte til tider, at sagerne blev trukket i langdrag. For at afhjælpe dette problem er der nu mulighed for at lade de mere praktiske opgaver i forbindelse med bodelingen blive løst af en autoriseret bobehandler.
Hver skifteret har i forbindelse med den nye lov udpeget ca. fire erfarne familieretsadvokater ved hver retskreds som bobehandlere. En bobehandler skal under bodelingen være rådgiver for begge parter. Kompetencen til at træffe endelige beslutninger i sagen er dog som tidligere hos skifteretten.
En bobehandlers opgaver vil være at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at dele fællesboet. Bobehandleren er derfor tillagt kompetence til at indhente oplysninger fra eksempelvis banker og realkreditinstitutter.
Bobehandlerens opgave ved bodelingen er endvidere at udarbejde udkast til en boopgørelse. Denne skal indeholde en opgørelse over hver ægtefælles aktiver og passiver og en indstilling vedrørende såvel størrelsen af det forventede bobehandlersalær som fordeling af boomkostningerne. Skifteretten kan ændre salæret, hvis dette er urimeligt.
Udgangspunktet er ligesom tidligere, at ægtefællerne deler omkostningerne ligeligt. Men den nye lov lægger op til, at der kan ske fravigelse af dette, særligt hvis problemerne omkring bodelingen skyldes den enes uforsvarlige adfærd.
Eksempler på uforsvarlig adfærd kunne være, hvis en ægtefælles adfærd har resulteret i blandt andet irrelevante protester, spildte møder og unødvendige udsættelser.
Man regner med, at denne regel vil være med til at sikre, at bodelingen ved en bobehandler ikke trækker i langdrag.
Den tidligere skifteafgift var ved offentligt skifte 2 procent af formuemassen, der bestod af boets aktiver uden fradrag af gæld eller lignende. Blev sagen sluttet på forlig på første skiftesamling, var afgiften kun 400 kr., med mindre det var et mindre bo.
Den nye afgift er nedsat således, at der i stedet kun betales en afgift på 0,5 procent af formuemassen. I øvrigt er det kun de boer, der behandles ved bobehandler, der udløser retsafgift. Afgiften er blevet beløbsbegrænset, så den fremover maksimalt kan udgøre 10.000 kr., og pligten til at betale afgiften indtræder, når skifteretten henviser sagen til behandling ved bobehandler.
En anden meget væsentlig ændring er tillige, at den nye lov giver mulighed for, at også insolvente bodelinger - hvor ægtefællerne begge er insolvente - kan behandles som et offentligt skifte. Disse har tidligere været henvist til at klare bodelingerne selv.
Loven kommer til at finde anvendelse på sager, hvor anmodningen om separation eller skilsmisse indgives efter den 1. marts 2012.
Sager indgivet før denne dato vil blive behandlet efter den gamle lov.