Annette Horch, Lundtofteparken 78, 1. tv., 2800 Lyngby

I foråret måtte vi udmelde vores datter fra 1.g på HTX/HCØ. Ikke på grund af det faglige niveau – tværtimod - hun er ret skarp og fagudbuddet lige hende. Men som autist blev hun overbelastet af rammerne og uforudsigeligheden: ugentlige skemaændringer, daglige lokaleskift, mange personer at afkode, sanseapparatet på overarbejde.

Svært er det at finde et godt alternativ. Afstanden til nærmeste HTX med særlig tilrettelæggelse for autister er 1½ timer med offentlig transport. Hvorfor udsætte hende for det, når offentlig transport udløser angst, så blot tanken hindrer hende i at komme afsted?

Det tegnede ellers godt med HCØ i cykelafstand. Nybygget med mange facadekvadratmeter som blikfang til motorvejen kunne man nemt få den tanke, at der også inden døre var tænkt fremsynet. Det gælder sikkert udstyr og indretning, men frontløber er institutionen ikke på tilrettelæggelsesformer for elever, der ikke passer ned i den gængse kasse. Selvfølgelig har hun fået SPS-støtte; fremragende sågar, hvor alt blev afprøvet indenfor de givne rammer. Men det er jo netop rammerne, den er gal med.

Det lå ellers lige for at lave en autistlinje på HCØ: Når man nybyggede, kunne man nemt have tænkt en skærmet afdeling ind med færre elever i klasserne, faste lokaler, fast lærerstab, fast skema; altså: struktur og forudsigelighed. Dertil kan autister om nogen tænke ud ad boksen, være innovative, vedholdende, have blik for detaljen, nørde. Det er deres kendetegn qua deres anderledes måde at være i verden på. Kompetencer, der er efterspurgte – også i Vidensbyens virksomheder.

Som ungdomsuddannelsesinstitution har man altså mulighed for at profilere sig på inklusion og nytænkning i tilrettelæggelsesformerne og endda opfylde Verdensmål 4 om lige adgang til uddannelse. Kvalitet er også at identificere særlige tilgange til læring, så disse unge kan blomstre i stedet for at blive syge. Så hvor klemmer det for HCØ? Berøringsangst? Uvidenhed? Stigmatisering? Et meningsgivende uddannelsessigte er man vel ikke for fin til – ej heller selvom matriklen ligger i en højindkomstkommune.

Svar fra Lars Viborg Jørgensen, Rektor, HCØ Lyngby

Hej Annette,

Tak for dine gode betragtninger og for at samtidigt at sætte spot på et vigtigt emne – jeg har forståelse for din kritik, og jeg er glad for at høre, at du betegner SPS-støtten som fremragende.

Først og fremmest er vi selvfølgelig er kede af, at en motiveret og kompetent elev har måttet opgive HTX-uddannelsen, fordi vi på HCØ er opmærksomme på at motivere og fastholde alle vores elever. Vores vejlederteam og de mange undervisere er specialuddannede til at håndtere elever med særlige behov, herunder autisme, og de gør alt, hvad de kan, for at skabe gode oplevelser for eleverne, inden for de givne rammer.

HCØ Lyngby er en nyopført skole med særligt indrettede faglokaler, som eleverne skal skifte mellem op til flere gange i løbet af en skoledag. For de fleste elever er skolens fysiske rammer spændende og motiverende. HCØ har forståelse for, at elever med fx en autismediagnose kan have behov for at trække sig lidt tilbage, og vi har indrettet skolen i samråd med undervisere for at kunne imødekomme flest mulige elevers behov. Det har betydet, at skolen også har mange mindre rum og nicher, hvor elever har mulighed for fordybelse.

I forhold til dit ønske om en særlig autistlinje, så er det en politisk beslutning fra Børne- og Undervisningsministeriet – både om antallet af autismeklasser og på hvilke skoler, de skal oprettes. HCØ Lyngby kan således ikke alene beslutte at oprette en autismeklasse. Se: Regeringen øger antallet af autismeklasser med 40 procent | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Jeg ønsker for både dig og din datter, at hendes særlige evner kan blive mødt i rammer, der passer hende – for det fortjener hun.

Lars Viborg Jørgensen, Rektor, HCØ Lyngby