Helsingør hospital lukker næste år

Nordsjælland: Helsingør Hospital lukker allerede næste år, mens Frederikssund Hospital til gengæld styrkes betydeligt. Sådan er hovedindholdet i den plan, som de politiske partier bag Region Hovedstadens hospitalsplan mandag blev præsenteret for.

- Der er i dag et problem med at opretholde den nødvendige kvalitet på de to nærhospitaler, fordi der er for få patienter. Samtidig bruges der mange millioner på at opretholde to nærhospitaler med flere tomme end fyldte senge. Hvis man i stedet nedlægger Helsingør hospital kan regionen over de næste otte år tilføre omkring 250 millioner kroner til at styrke kvaliteten på de to resterende hospitaler, siger regionrådsmedlem Bent Larsen (V). Planen er samtidig at erstatte hospitalet i Helsingør med en akutklinik.

- Forudsætningen for at vi siger ja til aftalen er, at der kommer en akutklinik i stedet for. Den kan blive en del af et kommunalt sundhedshus med kommunale tilbud og samtidig være ambulatorium for diabetes- og KOL-patienter, siger Bent Larsen.

De politiske partier bag hospitalsforliget, det vil sige S, SF, radikale og Venstre, skal nu tage stilling til det fremlagte forslag fra regionesn administration og regionsformand Vibeke Storm Rasmussen.

Regionsofrmand Vibeke Storm rasmussen har ikke ønsket at kommentere planen på nuværende tidspunkt.

Hidtil har hospitalsplan 2020 beskrevet, at begge nærhospitaler - både Helsingør og Frederikssund - skulle fortsætte frem til 2020, hvor et nyt nordsjællandsk hospital skal stå klar til at afløse alle tre eksisterende nordsjællandske hospitaler.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...