Hostende hunde er ikke noget særsyn. De kan få en virus eller en bakteriel infektion i luftvejene, ligesom det ses hos mennesker. Det kan dog også være orm, der generer luftvejene og giver anledning til hoste.

I de sidste par uger har vi undersøgt mange afføringsprøver og fundet et stigende antal hunde, der var positive for enten rævens lungeorm eller hundens hjerte-lungeorm, også kaldet 'Fransk hjerte-lungeorm'. Samtidig meldte Københavns Dyrehospital i sidste uge ud, at de havde fundet tre positive prøver i weekenden.

Der er tale om to forskellige orme, men de giver ofte de samme symptomer. I Gentofte har hundene desværre i snart mange år været hårdt ramt af den lille parasit.

Man mener, at hjerte-lungeorm oprindeligt blev indført til området med en hund, der havde været sydpå. De første tilfælde blev konstateret sidst i 80-erne.

Dengang kunne man med rette sige, at det primært var hunde, som blev luftet i Bernstorffsparken eller Charlottenlund Slotspark, der blev smittet.

Sådan er det ikke i dag. Rævene og vores hunde har spredt parasitten, så den i dag ses over hele Sjælland med Odsherred og Nordsjælland i spidsen. Jyderne og fynboerne begynder også at have hjerte-lungeorm på deres diagnose-liste.

De hunde, der er positive nu, er formentlig blevet smittet i efteråret, da sygdommen kræver en snegl som mellemvært, og der ses ikke mange snegle om vinteren. Sneglen optager larverne ved at spise fra en inficeret hunds eller rævs afføring.

Det indebærer helt præcist, at for at blive smittet skal hunden eller ræven spise en snegl, der er inficeret med hjerte-lungeorms-larver.

De fleste ejere siger, at de aldrig har set deres hund spise en snegl. Det har de sandsynligvis heller ikke, da hunden ikke behøver at spise en stor, sort skovsnegl for at blive smittet. Ofte kan der glide en lille snegl med ned, hvis sneglen sidder på et råddent æble, noget græs eller en madpakke smidt ind i en busk.

Både snegle med og uden hus kan være inficerede.

Symptomerne kan være meget forskelligartede. De primære symptomer kommer fra luftvejene og kan ligne en lungebetændelse. Det kan være hoste, træthed, pusten, nedsat præstationsevne, nedsat ædelyst og nysen.

Det er dog langt fra altid, der ses symptomer fra luftvejene. Vi diagnosticerer også hunde med hjerte-lungeorm, der kun har mave/tarm- eller neurologiske symptomer.

Kun i sjældne tilfælde dør hunden, men ormeinfestationen kan i mange tilfælde efterlade arvæv, der kan medføre et kronisk lungeproblem. Når det sker, fortæller ejerne oftest, at hundene efterfølgende har nedsat præstationsevne og puster mere, end før de blev smittet med parasitterne.

For at stille diagnosen skal der indsamles tre afføringsprøver på hinanden følgende tre dage.

Dyrlægen laver en 'Baermann undersøgelse'. Prøven opsættes specielt, og 24 timer efter undersøges den under mikroskop. Larverne er meget små og kan ikke ses med det blotte øje.

Der findes forskellige behandlingsformer med antiparasitære midler. Efter endt behandling er det vigtigt at komme med tre kontrolprøver, så dyrlægen er sikker på, at behandlingen har haft den fulde effekt.

For at forebygge er det vigtigt, at man altid opsamler afføring efter sine hunde. Desuden skal man få sin hund undersøgt for hjerte-lungeorm mindst en gang om året. Dette kan for eksempel ske i forbindelse med det årlige sundhedstjek

Vi finder mange positive tilfælde blandt endnu symptomfrie hunde. Hvis forandringerne i hjerte og lunger ikke er store og der behandles i tide, er fremtidsudsigterne for normal og fuld lungekapacitet gode.

Se også indslaget om hjerte-lungeorm på www.youtube.com/GentofteDyreklinik.