Ny kommunaldirektør i Furesø

Furesø: Efter blot ni måneder meddeler Klaus Majgaard, at han forlader posten som kommunaldirektør i Furesø Kommune. Han fratræder sin stilling med udgangen af februar måned, og det er ifølge ham selv blandt andet drømmen om at være med til at udvikle styringen i den offentlige sektor, der trækker ham væk fra Furesøs ledelse.

- Jeg er godt klar over, at det blev et kort ophold, og det har på ingen måde været et let valg for mig. Jeg har været utroligt glad for samarbejdet med medarbejderne, lederne, borgmesteren og byrådet, siger Klaus Majgaard, der angiver sin store interesse for arbejdet med at udforske og udvikle den offentlige styring, som årsagen til, at han nu trækker sig som kommunaldirektør.

Klaus Majgaard tiltrådte stillingen den 1. maj sidste år.

Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), beklager Klaus Majgaards beslutning.

- Klaus Majgaard har været en meget inspirerende samarbejdspartner i den tid, han har været her. Han er et vidende og engageret menneske med et stort drive, og han sat sit klare fingeraftryk på den seneste ledelses- og organisationsudvikling, som kommunen har gennemgået, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...