Af Urte Hvidt, Nivåvænge 21, Hanne Bloch, Mariehøj 117, og Inge Brandsnes, Nåvådal 55, Nivå:
Åbent læserbrev til Fredensborg Kommune:
Vi er en del pensionister, der savner selvtræningscentret i Mergeltoften.
Vi har undret os over, at centret nu har været lukket pga. fugtskader i et helt år. Hvorfor skal der gå så lang tid med at reparere disse skader?
Naturligvis er vi informeret om andre træningsmuligheder i kommunen. Men der er mange ældre mennesker, der har problemer med at komme rundt til disse adresser, og tidspunkterne for selvtræning er yderst begrænsede.
Kan vi regne med, at der snart sker noget, så vi kan komme i gang igen? Vi venter på et svar.