I april og maj måned har omkring 80 elever fra Søndersøskolens 7. klasser flyttet biologiundervisningen ud i naturen til et nyt vandhul på Flyvestationen. Det blev startskuddet til at bruge vandhullet, som skal give oplevelser til børn i alle aldre, unge og andre naturinteresserede borgere.
Vandhullet er blevet lavet i et godt samarbejde mellem Naturstøttepunkt Hjortøgaard og Furesø Kommune. Det nye vandhul skal både være til glæder for mennesker, og for dyr som salamandre, frøer og tudser. Det skal være et nyt og godt levested for vanddyr og dermed øge biodiversiteten i kommunen.
I det fri går skoledagen hurtigt, og læringen bliver helt anderledes, når eleverne selv fanger dyr, end når man ser dem på en skærm eller i en bog, fortæller elever og lærere.
Jk