Folkevalgte tyske præsidenter blev afskaffet efter Anden Verdenskrig, da statsoverhovedets magt blev stækket.
Posten er i dag primært ceremoniel, men præsidenten forventes at være et moralsk fyrtårn, som holder vigtige taler, der kan flytte samfundsdebatten.
Forbundspræsidenten vælges af forbundsforsamlingen, som samles hvert femte år med det ene formål at vælge statsoverhovedet:
* Tysklands grundlov foreskriver, at forbundsforsamlingen skal vælge en ny præsident senest 30 dage efter statsoverhovedets afgang. Det vil sige senest 18. marts, efter at Christian Wulff fredag trådte tilbage efter kun 20 måneder på posten.
* Forsamlingen består for øjeblikket af 1240 delegerede. Halvdelen er Forbundsdagens medlemmer, den anden halvdel er udpeget af de 16 delstater, som både sender medlemmer af landdagene, lokalpolitikere, kunstnere og kendisser i forsamlingen.
Det er delstaternes befolkningstal, der afgør, hvor mange delegerede de har i forsamlingen.
* Det borgerligt-liberale flertal i forbundsforsamlingen er skrumpet gevaldigt, siden Wulff blev valgt 30. juni 2010.
Dengang rådede kansler Angela Merkels lejr over et flertal på 21 stemmer. Alligevel skulle der tre valgrunder til, før Wulff kunne kalde sig præsident.
* Siden da har Merkels kristeligt demokratiske CDU og den liberale regeringspartner FDP tabt en række delstatsvalg, så magtbalancen i delstaterne har ændret sig. Ifølge netportalen wahlrecht.de råder regeringsfløjen nu kun over et flertal på fire stemmer.
* For at vinde i første valgrunde skal en kandidat have mindst 621 stemmer - og dermed et absolut flertal - bag sig.
* Hvis en kandidat ikke opnår absolut flertal ved de hemmelige afstemninger i første eller anden valgrunde, bliver der afholdt en tredje valgrunde, hvor simpelt flertal er nok - det vil sige, at den, der får flest stemmer, er valgt.