Billige festivalbilletter et hit

Festivalbilletter til under 500 kroner har været et hit. I dagene op til årsskiftet, hvor priserne på billetter til Ringsted Festival steg fra 495 til 595 kroner, væltede det ind med bestillinger, så der nu er solgt over 3000 billetter.

Det er langt mere, end festivalen havde budgetteret med og mere end dobbelt så meget som den hidtidige rekord. Faktisk var forventningen kun at sælge omkring det halve på nuværende tidspunkt - først i april skulle salget have rundet 3000 solgte billetter.

Det store salg glæder selvsagt festivalens leder, Anders Sørensen, der blandt andet kan notere, at langt størstedelen af billetterne er solgt til gæster i postnummer 4100. Dermed har festivalen nået et af sine vigtige mål, efter et 2011, hvor mange lokale blev væk.

Salget er sket, selvom festivalen kun har offentliggjort to navne - D-A-D og Zididada - men flere bliver offentliggjort meget snart, og der er mange af de store danske navne imellem.

- Vi har lagt et rigtig flot og folkeligt musikprogram med alt det fede, lover Anders Sørensen.

dada

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...