Køge: Selv de bedste intentioner kan ende med at spænde ben for et nytårsforsæt om at begynde at løbe. Det fortæller indehaver af løbebutikken Run4All i Køge, Lars Hansen. Lige nu kigger adskillige nybegyndere med et nytårsforsættet i baghovedet forbi Lars Hansens butik i Kirkestræde, hvor han guider dem udenom de værste faldgruber. Det skriver DAGBLADET Køge.
- Alle niveauer af løbere kommer forbi butikken, men lige nu kan vi godt mærke at der er mange nytårsforsætter. I år har jeg i det hele taget kunne mærke, at der er kommet flere nybegyndere, end der har gjort de sidste to vintre. Det handler blandt andet om vejret. Når der er sne, og det er glat, så er der mange undskyldninger for at lade være med at løbe, siger Lars Hansen.
Lars Hansen ser typisk to begynderfejl, der kan spænde ben for den gode løbeintention.
- Den typiske begynderfejl er, at folk køber en løbepakke med hele molevitten, og hvor skoene typisk også er en del af tilbuddet. Problemet er bare, at den billigste sko kan være en dyr investering. Det er nemlig vigtigt at vælge en god sko fra starten, ellers kan det give skader, siger Lars Hansen og fortæller, at en anden meget almindelige begynderfejl er den forkerte mængde træning:
- Nogle begyndere starter ud med at løbe og tænker: "Nå det her går da meget godt", og så vækster de for meget i løbeprogrammet for tidligt. Det kan ende i skader, siger Lars Hansen.
Lars Hansen åbnede Run4All i december 2007 på Torvet i Køge. I slutningen af december 2011 flyttede han butikken til Kirkestræde 19B i Køge.
Læs mere i DAGBLADET Køge tirsdag.