Røde Kors i Trundholm fejrer 20 år med møbelsalg

I 2003 var der 10 frivillige i Røde Kors i Trundholm. I dag har de 27 butiksfrivillige og 12 køremænd. PR-foto

I 2003 var der 10 frivillige i Røde Kors i Trundholm. I dag har de 27 butiksfrivillige og 12 køremænd. PR-foto

Højby: Det var et sats, da Røde Kors i Trundholm i 2003 åbnede for salg af genbrugsmøbler. Men det viste sig at være en god ide, for siden er butikken vokset, og den sælger i dag møbler fra tre adresser i Odsherred.

De 20 år med møbelsalg fejres lørdag den 1. juli klokken 10 til 14 på Nyvej 22 med jubilæumstaler af henholdsvis viceborgmester Niels Nicolaisen (V) og afdelingens formand Orla Jensen. Jubilæet markeres også i Røde Kors på Trundholms to andre adresser. Alle tre steder bliver der serveret kaffe og kage. Og mangler man en stol eller en lampe, kan man måske være heldig at finde en, man kan købe med hjem.

Udover butikken på Nyvej 22 sælger Røde Kors i Trundholm også møbler fra butikkens lager, kaldet, på Bolbjergvej i Vig. Her er der åbent et par timer hver lørdag.

Butikkens tredje sted hedder HotSkrot og er et kommunalt projekt, som holder til i Røde Kors’ tidligere lokaler på Højby Hovedgade 41. HotSkrot sælger møbler og tøj for Røde Kors, men producerer og egne ting fremstillet af genbrugsmaterialer.

Overskud til velgørendhed

Møbelgenbrugsbutikkens overskud går dels til Røde Kors’ internationale arbejde, men mange af pengene bruges lokalt til afdelingens sociale aktiviteter, som besøgstjeneste, tryghedsopkald, lydavis for blinde og svagtseende. Afdelingen bruger hvert år en del af overskuddet til flygtninge og integration. Hvert år sender afdelingen også børn på sommerlejr, og der uddeles til julekurve til trængte børnefamilier i Odsherred.

Røde Kors i Trundholm har i alt 27 butiksfrivillige og 12 køremænd. Den årlige omsætning er på cirka 700.000 kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...