Orøfærgen har aflyst alle afgange på grund af stormen, og i halvanden time var Orø afskåret fra omverdnen. Men Østre Færge har genoptaget sejladsen.
Det sejles ikke som normalt, i stedet samles tre-fire biler op for at blive sejlet til og fra Orø og Hammer bakke.
Problemet er ikke så meget blæstens styrke, men retningen. Men med en strid storm fra vest kan faktisk lade sig gøre med »prøvesejladser«.
Et andet problem er væltede træer på skovstrækninger på vejen ned til færgelejet ved Hammer Bakke. Det kan også give problemer med den varslede forhøjede vandstand fredag. Højvandet er allerede tydeligt torsdag aften ved 19.30-tiden.
Også på Tuse Næs bliver der holdt øje med vandstanden. Og frivillige fra beredskabet har været i gang med at fylde sandsække, hvis det skulle blive nødvendigt.
Der er varslet mellem en til toogenhalv meter over normal vandstand i Isefjorden.