Den 13. december er Luciadag, og dagen blev i Fredensborg Kommune fejret med optog på skoler, institutioner og Rådhuset.
Her kan du læse historien om den unge, kvindelige martyr, der har lagt navn til de smukke optog - Santa Lucia.
Historien starter i byen Siracusa på Sicilien, hvor Lucia blev født i år 283. Den lille pige blev født i en velhavende familie, og fremtidsudsigterne så lyse ud. Ikke blot på grund af økonomien, men hendes familie var også velanset, og der var gode udsigter til at Lucia ville blive godt gift og få et godt og sorgløst liv.
Lucias liv formede sig dog slet ikke som udsigterne pegede imod.
I en ung alder blev hun nemlig omvendt fra Romerrigets religion med flere guder til kristendommen og lod sig døbe, og dette kom til senere at koste hende livet.
Sicilien var på Lucias tid en del af Romerriget. For at opretholde fred i det store rige var det pålagt indbyggerne jævnligt at ofre til kejseren. Problemet med de kristne indbyggere var imidlertid, at de nægtede at bringe disse ofre.
Derfor blev kristendommen regnet som farlig og en decideret fjende af Romerriget, og som en konsekvens af det, blev det forbudt at være kristen. Loven blev håndhævet ganske brutalt. Hvis et kristent menneske blev angivet til myndighederne, fik det først mulighed for at ofre til kejseren. Men hvis det nægtede, blev det tortureret og senere henrettet..
Forbuddet gjorde, at mange kristne mennesker derfor levede et hemmeligt liv, hvor de enten skjulte deres tro eller søgte tilflugt og beskyttelse under jorden i byernes katakomber. Uanset hvor de befandt sig, var de helt afhængige af at kunne stole på deres omgangskreds og modtage hjælp, når det var nødvendigt.
Lucia var ét af de mennesker, som hjalp. Om natten vovede hun sig udenfor med mad til sine medkristne i katakomberne, og for at finde vej i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Lucia levede med andre ord livet farligt, for blev hun opdaget, ville hun med sikkerhed blive dømt til døden.
En rejse til nabobyen, Catania, fik alvorlige konsekvenser for Lucia. Hendes elskede mor var blevet meget syg, og for at hjælpe hende, opsøgte Lucia den hellige Agathes grav, hvor hun bedte for moderens helbredelse. Ved graven gav Lucia et løfte: hvis moderen blev rask, ville hun vie sit liv til Kristus og leve i kyskhed resten af sit liv.
Da Lucia efterfølgende vendte hjem til Siracusa, var moderen mirakuløst blevet helbredt, og Lucia glædede sig over det og blev styrket i sin tro ved dette mirakel, og hun begyndte derfor at dele ud af sine rigdomme til fattige mennesker.
Efter datidens skik var Lucia lovet væk til en mand. Hendes familie havde valgt en ikke-kristen romer fra en velanset familie og derfor som udgangspunkt den ideelle ægtemand til hende. Men Lucia afviste ægtemanden og giftermålet.
Hendes tro og hendes løfte til Gud var uforeneligt med ægteskab. I romerens øjne var hendes begrundelse imidlertid ikke bare latterlig, men også direkte farlig for rigets bestående, og han tog derfor efterfølgende den grusomme hævn at angive hende til myndighederne.
Angivelsen var en alvorlig sag for Lucia. Ikke bare var kristendommen forbudt, men arrestationen foregik også midt under Diocletians forfølgelse og udrensning af kristne mennesker. Lucia kendte derfor konsekvenserne, da hun ikke ville ofre til kejseren: hun blev dømt skyldig.
I første omgang blev hun straffet ved at blive sendt til et bordel, men ved guddommelig indgriben, blev hun beskyttet, så de mænd, der skulle hente hende, ikke kunne flytte hende. Herefter blev hun ifølge historien udsat for tortur og dømt til døden på et bål. Endnu engang greb Gud ind, og hun blev mirakuløst ikke ædt af ilden. Til sidst endte dommeren med at tage sit sværd og stikke det i hende, og Lucia døde den 13. december år 304.