SEAS-NVE køber stor dansk havvindmøllepark

Det sjællandske energiselskab, SEAS-NVE, har købt 80 procent af aktierne i verdens tredjestørste havvindmøllepark, Rødsand 2. Pris: 2,8 milliarder kroner.

SEAS-NVE køber aktierne af det tyske energiselskab, E.ON, der beholder den resterende del af aktierne selv. En »historisk handel« for det sjællandske energiselskab, lyder det fra administrerende direktør, Jesper Hjulmand:

- Rødsand 2 er et meget synligt bevis på SEAS-NVE's rolle i den grønne omstilling, samtidig med at det er en god forretning, der vil give afkast mange år ud i fremtiden, lyder det fra Jesper Hjulmand.

Aftalen indebærer, at E-ON fortsat står for drift og vedligeholdelse af vindmølleparken, der ligger syd for Lolland.

Inden milliarder og møller kan skifte hænder, skal handlen dog lige godkendes af Energistyrelsen og EU's konkurrence-myndigheder. SEAS-NVE forventer, det vil ske omkring årsskiftet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...