Slagelse: Det gik meget roligt for sig i starten, da LO Midtsjælland mandag aften havde kaldt til demokratifest i festlokalerne på Jacob Dampesvej, hvor Nordbyens beboere kunne få en god gang etnisk mad og møde kommunalvalgets politikere.
Kun et par vælgere var nemlig mødt frem, så de omkring 20 fremmødte politikere måtte ændre programmet og begyndte med at spise den lækre mad, mens de ventede på publikum.
- Vi har vist gjort det lidt forkert. Vi skulle nok have ventet med mødet til klokken 19, og så i stedet budt på kaffe og kage, konstaterede Torben Seerup fra LO Midtsjælland en time inde i arrangementet, hvor stadig kun få vælgere var dukket op.
Men så begyndte det alligevel at strømme ind, så antallet af fremmødte nåede op på omkring de 25 - lidt flere end kandidaterne, og der kom gang i en god politisk debat ved bordene.
Det var dog ikke helt fredeligt alt sammen, idet Bjørn Olsen fra Dansk Folkeparti følte sig truet af flere unge fremmødte, og også Sjællandskes udsendte blev forstyrret i sin dækning af mødet af en af de unge.
Læs mere i Sjællandske tirsdag.