En gruppe unge, der var arrangører af byens tidligere event Gadefesten, der blev holdt i city, vil gerne ramme en bredere målgruppe med Næstved Byfæst.
De har valgt at sætte gang i Næstved Byfæst lørdag 20. maj med musikstart kl. 16 og sidste kunstner går på scenen kl. 22.40.
- Publikum vil opleve nogle af landets bedste DJ's og livebands og sammen er de med til at sætte stemningen på Dyrskuepladsen. 11 kunstnere står på programmet. Der vil være masser af musik og aktiviteter for alle aldersgrupper, fortæller Oliver Wentzel, der er medarrangør på Næstved Byfæst
Som en lokal fest bakkes begivenheden op med støtte fra lokale erhvervsdrivende.
Der vil være et særligt område med mad og drikke, hvor gæsterne kan nyde en drink eller en lækker snack på den åbne plads. I det store festelt vil der være to barer med et bredt udvalg af drikkevarer. Der vil også være borde og bænke samt et dansegulv, hvor gæsterne kan feste i en hyggelig atmosfære.
Næstveds Byfæst er en unik mulighed for at opleve byens kultur og folkeliv på nært hold. Billetter købes på byfæst.dk, hvor der også er et begrænset antal VIP-billetter tilgængelige. De er inklusiv fri entre og fri bar hele aftenen, adgang til et lukket område tæt på scenen samt et reserveret bord og adgang VIP-baren uden kø.
- kl. 16 Dj Marcus
- kl. 16.20 The Stibb
- kl. 17.20 Dj Marcus
- kl. 17.40 John Mogensen Jam
- kl. 18.40 Stone
- kl. 19 John Mogensen Jam
- kl. 19.40 Frodo
- kl. 20 Christian Brøns
- kl. 20.45 Dj Milo
- kl. 21 Xander
- kl. 21.30 El H
- kl. 22 ItaloBrothers
- kl. 22.40 Dj Danni
