28-årig anholdt: Smadrer ind i hus

En 28-årig lokal mand kørte søndag morgen galt på Usserød Kongevej i Hørsholm og endte med at brage ind i hus. Foto: Presse-fotos.dk

En 28-årig lokal mand kørte søndag morgen galt på Usserød Kongevej i Hørsholm og endte med at brage ind i hus. Foto: Presse-fotos.dk

Der må have lydt noget af et brag på Usserød Kongevej i Hørsholm, da en Mercedes tidligt søndag morgen torpederede et hus. Det er bandagist Nina Webers klinik i nummer 40A, der er blevet ramt - og at dømme ud fra billederne er det voldsomt beskadiget.

Vagtchef hos Nordsjællands Politi, Mikkel Lyberg, oplyser, at de fik anmeldelsen søndag kl. 05.40 og har anholdt en 28-årig mand fra lokalområdet. Han var fører af bilen og slap ifølge vagtchefen uskadt fra sammenstødet med husmuren, der delvis kollapsede.

- Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder for ulykken, men den 28-årige mand har vi sigtet for narkokørsel, siger Mikkel Lyberg til Ugebladet og Frederiksborg Amts Avis.

Det er heller ikke afklaret, hvorvidt den 28-årige var alene i bilen, men der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Han blev taget med til blodprøve for at få fastlagt den præcise påvirkning, men forventes ikke fremstillet i grundlovsforhør.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...