Fejrer 80 års fødselsdag med broløb

Der var folkefest med over 20.000 fremmødte, nationalsang og royalt snoreklip, da Dronning Alexandrines Bro under Anden Verdenskrig blev indviet. Knap så vildt bliver det, når broens 80 års fødselsdag skal fejres. Men broløb skal der være - det sker lørdag 27. maj klokken 10.

- Broen med de karakteristiske buer er måske den eneste bro mellem landsdele i Danmark, der endnu ikke har været udsat for et broløb, fortæller Gregers Frisken fra “Karise Marathon På Tur Med Tøzerne”, der arrangerer.

- Én af deltagerne gik - som femårig - over broen, da den blev indviet i 1943, fortsætter han.

I 2015 gik turen ellers over Dronning Alexandrines Bro til Farø Broløb i forbindelse med Farøbroernes 30 års jubilæum. Men dengang var ruten, der desuden inkluderede færgen Ida og Bogødæmningen, kun forbeholdt cyklister. Løberne holdt sig til Farøbroerne, Storstrømsbroen og Masnedsundbroen.

På lørdag er der ingen tohjulede. Til gengæld går Gregers Frisken så vidt som til at kaldet løbet for “det største cannonball-løb på øen nogensinde” - det vil sige et løb, hvor hver deltager i princippet sørger for sig selv. Af hensyn til trafik og parkering er der sat et loft på 90 deltagere. Det betyder, at broen ikke bliver lukket. Broløbet er udsolgt, så det har været nødvendigt at oprette venteliste.

Start og mål bliver på rastepladsen “De Hvide Sten” ved Kostervej på Møn. Herfra går turen gennem Koster over broen til Kalvehave og via Møns Camping tilbage igen. Kvartmarathonløberne tager turen én gang, mens halvmarathonløberne tager turen to gange og dermed skal forcere broens stigning fire gange. Der er medalje til alle, der gennemfører deres tilmeldte distance.

Rørt dronning

Brobyggeriet over Ulvsund begyndte i 1939 og fortsatte trods besættelsen af Danmark. Isvintrene forsinkede byggeriet med næsten et år.

Broen er opkaldt efter Dronning Alexandrine, der var gift med Christian X. Hun blev efter sigende så rørt over hurraråbene og nationalsangen ved indvielsen, at hun ikke var i stand til at gennemføre sin tale. I stedet åbnede kronprins Frederik - den senere kong Frederik IX - broen på sin mors vegne.

Ifølge Susanne Outzen, tidligere arkivleder ved Møns Museum, kørte kongefamilien over broen og sprængte den udspændte silkesnor med bilen, inden de kørte videre mod Bogødæmningen for officielt at indvie den, selvom den allerede var taget i brug. Herefter kørte de tilbage til Kalvehave og spiste frokost.

Indtil broåbningen havde der været færgeforbindelse mellem Koster og Kalvehave. Færgen kunne medtage biler og gående, og i Kalvehave var der frem til 1959 togforbindelse med Kalvehavebanen videre mod Vordingborg.

Men ønsket om en fast forbindelse over sundet voksede blandt mønboerne op gennem 1930'erne. På Sukkerfabrikken i Stege havde man stor interesse i at få en bro, og det samme havde landmændene, så de hurtigere kunne få fragtet deres svin til Masnedsund Andelsslagteri.

Dråben blev indførelsen af en vareafgift på færgeoverfarten, der fik landboforeningen til at indkalde til protestmøde. Her vandt broønsket tilslutning fra både politikere, handelsstandsforening, håndværkere, turistforening og mange andre.

Omfattende byggeri

At bygge bro var ikke nogen nem opgave, og det var heller ikke ufarligt. To håndværkere døde undervejs. De var begge tømrere, og de druknede - den ene efter et fald fra et 18 meter højt stillads.

Selve byggeriet startede ifølge Vejdirektoratets beskrivelse af byggeriet med, at man til de fire mindste bropiller gravede gruber i havbunden. Grubernes bund blev dækket med grus. En stor jernbetonkasse uden bund blev sejlet ud ved hjælp af store flydepontoner, sænket ned på havbunden og fyldt op med beton, så den kunne fungere som fundament for pillen.

De seks store bropiller blev bygget af sænkekasser, der blev støbt i en flydedok. Sænkekasserne blev fyldt op med beton, når de var sat på plads.

Broens ti jernbetonbuer under kørebanen blev bygget over stilladser af træ samlet på lavt vand og transporteret ud mellem bropillerne. Stilladset blev anbragt på hylder på pillerne og buen støbt på stilladset. Herefter blev vejbanen og bæresøjlerne støbt på stedet, og fire uger efter kunne træstilladset flyttes til næste fag.

Selvom der foregik overraskende meget byggeri under krigen, var tiderne knappe, og håndværkerne passede godt på deres stilladser. Der blev kun brugt tre til alle ti betonbuer.

Det midterste fag af stål blev fremstillet i København og samlet på stedet. Der blev bygget et hjælpestillads med tre midlertidige bropiller af træ, og ståldrageren under brobanen blev monteret. En kran på drageren blev brugt til at montere stålbuen.

Fadæse med plovmand

I 2011 udgav Nationalbanken en ny 500-kroneseddel med Dronning Alexandrines Bro for forsiden. Pengesedlen er tegnet af kunstneren Karin Birgitte Lund.

Pengesedlen satte Møn på landkortet på mere end én måde. På bagsiden af pengesedlen ser man “Bronzespanden fra Keldby”, der blev fundet ved en pløjning før 1826 i nærheden af »Trehøje«. Spanden er formentlig fremstillet i det fjerde eller det tidlige tredje århundrede før Kristus. Man mener, at den kan stamme fra Makedonien eller de græske Sortehavskolonier.

Allerede i 2009 udsendte Nationalbanken en folder om den nye plovmand. Her havde Keldby på et kort dog fået plads ved den sydvestlige ende af Stege Nor, hvor Lille Bissinge ligger - og ikke ved den nordøstlige ende af Stege Nor, hvor Keldby retteligt ligger.

Fejlen blev opdaget af en vaks læser af avisen Sjællandske og viderebragt til Nationalbanken.