Ingen revolutioner på Il Gallo Nero

Hillerød: For snart to uger siden rykkede Claus Pichner med sit team af ansatte ind i La Perla, Torvet 1, som han havde overtaget efter Daniele Casella, der på sin side overtog Claus Pichners mindre restaurant, Landemærket 27, i København.

- Vi er ikke kommet for at lave revolutioner, for vi har en arv at løfte. Der er meget få, der som Daniele magter at have en restaurant i 24 år. Så er man dygtig, for det er en meget hård branche, vurderer Claus Pichner.

Har har taget navnet fra Landemærket, Il Rosso Nero, der betyder den sorte hane, med sig til Hillerød. I 2006 overtog han den italienske restaurant Ristorante Firenze, gav den et nyt navn og gjorde den til en prisbelønnet, italiensk gourmetrestaurant.

- Jeg har altid været enormt fascineret af italiensk mad og vin. Det italienske køkken er et ærligt køkken, hvor man kan se, hvilke ingredienser, man har på tallerkenen. Siden jeg var ung, har jeg desuden solgt italiensk vin, også til Daniele, der kunne mærke min store passion for Italien og tilbød mig et job som tjener, siger Claus Pichner, der er født og opvokset i Hillerød, hvor han boede med sin familie, da Daniele Casella åbnede La Perla i november 1989.

- Jeg kom ofte som gæst i restauranten, og var tjener der nogen år. Da vi skulle underskrive vores aftale her, havde Daniele nogle booking-bøger med fra 1992-93, hvor jeg stod som tjener. Det var rigtig sjovt, og jeg følte det, som om skæbnen ramte mig, siger den nye indehaver af restauranten i Torvet 1.

Læs mere om Il Gallo Nero i Hillerød i lørdagsavisen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...