Ramløse har fået sin bog

Ramløse: Det er ikke sket før i historien - men nu er den her: Ramløse for første gang fortalt på skrift og i billeder,

Byen ved Arresøen, som er ældre end København og engang større end Helsinge.

Forfatterne Peter Hansen og Leif Ziegler har skrevet ud fra en stor interesse for deres by - Hansen har boet her siden sin pensionering, - denne har han også brugt til at læse til cand. phil. i historie.

Leif Ziegler forelskede sig i Ramløse for mere end 40 år siden, og har været aktiv i diverse lokale sammenhænge.

Begge var til stede søndag og næsten ved at få skrivekrampe af at signere det 255 sider tunge værk.

Flere end hundrede mennesker fyldte sognelængen til bristepunktet, mens Jacob Schäffer, Ramløse Guiden, bød velkommen og takkede alle, der havde lagt et arbejde i bogen ganske vederslagsfrit. Forfattere, grafikere, fotografer og mange flere

Det er bybladet Ramløse Guiden, som står bag udgivelsen og overskuddet fra salget vil gå til menighedsplejen og til uddelinger.

I bogen, som koster 250 kroner, kan man læse om landskabet, den første tid, udflytning og udskiftning, moderne tider, Vokseværk, fra sogneråd til storkommune, ildsjælenes tid og om de gamle huse: Kirke, skole, mølle, forsamlingshus og hal. Også et kapitel om Ramløse i dag og sammenhængskraften er der blevet plads til.

mikk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...