Jeg hedder jo Anders

Anders Matthesen fortalte blandt andet om sin gode hukommelse, folks forventninger og meninger om ham, da han gæstede Radio SLR.

Anders Matthesen fortalte blandt andet om sin gode hukommelse, folks forventninger og meninger om ham, da han gæstede Radio SLR.

Tirsdag eftermiddag har vært på Radio SLR, Donny Pedersen fornøjelsen af at byde velkommen til komiker Anders »Anden« Matthesen.

- Jeg har set dit nye show. Og jeg tror, du foretrækker, at jeg bare siger hej til Anders, siger Donny Pedersen.

- Jeg hedder jo Anders. Det gør mig ikke noget, men det er bare som om, at jeg er blevet lidt for gammel til det på en eller anden måde. Det er fint nok, hvis man siger, hvem Anders taler vi om, ham Anden. Så er det fint nok, siger Anders Matthesen og fortsætter:

- Det er lidt underligt i tiltaleform. Goddag Anden, velkommen til Anden. Har du det godt, Anden. Så jeg tænker meget, at Anders det er jo ham, jeg er.

Og Anders er også navnet på komikerens seneste show, som netop er blevet udgivet på dvd.

Donny Pedersen vil teste komikeren, som er kendt for at huske ret godt.

- Det er noget, man kan lære sig. Jeg har en medfødt rimelig okay hukommelse. Jeg kan huske mange ting fra min barndom, som jeg så underholder min far og min bror med til familiefester. Jo, jeg husker ret godt, siger Anders Matthesen, der bliver præsenteret for seks små lydklip af sange, som vil blive spillet i deres fulde længde i løbet af programmet.

Opgaven er så, om Anders Matthesen kan huske, hvilken sang der har hvilket nummer.

Donny Pedersen forklarer, at komikeren stod med lukkede øjnene, da han hørte lydklippene.

- Der var en del af numrene eller navnene jeg ikke kendte, og så var jeg nødt til at omdanne deres navn til en lille rebus inde i hovedet, så jeg kan huske dem. Hvis du ringer til mig i morgen, så kan jeg det også. Det er ret fedt, når det virker, siger Anders Matthesen.

Forventninger

Samtalen kommer ind på, at der måde er en offentlig del af Anders Matthesen og en mere privat udgave.

- Vel meget naturligt, at man tager en anden hat på, når man går på arbejde. For mig flyder det jo noget sammen, siger Anders Matthesen og forklarer, at der er folk, som han møder i forbindelse med sine shows, men også møder dagen efter på tankstationen.

- Så er der en masse forventninger om, at nu kommer ham Anden og siger noget sjovt. Eller nu skal vi passe på, vi ikke får en sviner i hans næste show. Eller hvad det nu kan være. Og de forventninger mærker jeg jo tydeligt, fortæller Anders Matthesen, som bliver opmærksom på, at han har flere identiteter.

- Så er der mig selv, når jeg bare er hjemme, konstaterer han.

Donny Pedersen nævner, at i det nye show kommer Anders Matthesen ind på, at vi er så bange for, hvad andre siger om os selv, fordi vi har så travlt med at snakke om alle andre.

- Hvad siger folk om dig, spørger radioværten.

- Noget af det jeg har hørt, er, at jeg er mandschauvinist, og at jeg er arrogant. Hvis vi skal tage noget af det negative. Jeg hører også mange positive ting, som at jeg husker godt, siger Anders Matthesen, som også hører, at han er krukket og meget privat.

- Som jeg synes, er lidt pudseløjerligt, fordi jeg tænker, at jeg er en af de mest generøse mennesker med min egen historie og med mit eget stof. Det er det, jeg står og bruger, når jeg står på scenen, siger Anders Matthesen og indrømmer, at han godt kan sige, hvad rager det dig, når folk spørger om noget, der ikke er relevant.

- Så nogle ting kan jeg genkende, og andre ting kan jeg slet ikke genkende, fortæller han.

Kaster tilbage

Det er ikke kun komikerens opførsel, folk har spørgsmål til.

- Jeg har hørt mange spørge, om jeg er homoseksuel. Hvor jeg tænker, at det må komme et eller andet sted fra. Jeg har været en del på bøssebar i mit liv, men jeg foretrækker da truntebørn til hver en tid, siger komikeren med et smil og nævner, at han også er

blevet spurgt om, om han har damp.

Det har heller ikke rigtig noget på sig. Men i bund og grund mener han, at folk må tænke, hvad de vil om ham.

- Dem, som kender mig, siger ikke, at jeg er arrogant. Hvis der er en type i Jylland, som mener, at ham der Anders Matthesen er bare en idiot, så fred være med det. Det er han jo sikkert også, siger Anders Matthesen og påpeger, at hvis folk ikke snakker pænt til ham, så snakker han heller ikke pænt til dem.

- Jeg er sådan en type, at hvis nogen kaster en bold, så tyrer jeg tilbage, fortæller han.

Selv om de færreste havde troet, det ville ske, er Anders Matthesen blevet en rigtig familiefar. Han har sit eget barn - og to bonusbørn.

- Det er dejligt. Det er derfor jeg er i det, fortæller han og forklarer, at det er jo ikke sådan, at man køber en pakke, men det kommer lidt efter lidt, hvor man først dropper en bytur - og til sidst er man bare derhjemme.

I løbet af besøget på Radio SLR gætter Anders Matthesen desuden helt rigtigt på de sange, han hørte lydklip af i begyndelsen af programmet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...