Dømt for at sprede fotos af ekskone på sexchat

En 53-årig mand fra Albertslund skal 40 dage i fængsel for at distribueret links til nøgenbilleder af sin ekskone via internettet. Det oplyser Københavns Vestegns Politi

Glostrup Ret dømte tirsdag i sidste uge den 53-årige for at have givet adskillige personer links til privatfotos af sin 46-årige ekskone via en sexchat.

Han oplyste blandt andet hendes navn, hvilket medførte at hun blev kontaktet direkte af en mand, hvilket retten slog fast er en krænkelse af kvindens blufærdighed.

Retten idømte den 53-årige mand 40 dages ubetinget fængsel, plus han skal betale en erstatning på 25.000 kroner til ekskonen.

"Dommen viser, at retten ser strengt på den slags sager. Særligt er det, at eksmanden dømmes for medvirken til blufærdighedskrænkelse, fordi en anden person kontaktede hans ekskone", siger anklager Ulrik Villars Lunn.

Fotodistributionen skete fra 2009 til 2012. Parret var skilt adskillige år før den tid. Den dømte ankede ikke ikke selve dommen, men strafudmålingen til landsretten.

§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person. § 232. Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...