Målfoto hos de konservative

Furesø: Det Konservative Folkeparti fik en øretæve ved valget i tirsdags og måtte aflevere et mandat, så partiet i det kommende byråd kun er repræsenteret af tre personer: Susanne Mortensen, John Ingemann Allentoft og Egil Hulgaard. Ud røg Berit Torm.

Borgmesterkandidaten Susanne Mortensen blev ikke borgmester, og fra nytår er hun heller ikke - som hidtil - viceborgmester, idet borgmester Ole Bondo Christensen (S) har valgt at give posten til partifællen Preben Sandberg Pettersson (S), der fik et skuffende valg og kun kom i byrådet, fordi Socialdemokraterne havde valgt partiliste. Både Niels Bjerre Degn og Søren Knap fik flere personlige stemmer end Preben Sandberg Pettersson, men kom ikke ind.

Hos de konservative var der også tale om en ren valggyser. Susanne Mortensen fik 1201 personlige stemmer mod 1663 i 2009. John Ingemann Allentoft gik fra 368 i 2009 til 269 i år, mens Egil Hulgaard i år fik 264 personlige stemmer mod 357 for fire år siden. Der skiller altså kun fem stemmer mellem Allentoft og Hulgaard i år.

Men bag dem var både Berit Torm og Lars Carstensen yderst tæt på. Berit Torm opnåede 243 personlige stemmer, mens Lars Carstensen fik 178. Derved mistede Berit Torm kun fem stemmer i forhold til 2009, mens Lars Carstensen fik en fremgang fra 86 til de 178.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...