Fredag eftermiddag kørte to biler sammen i krydset ved Hovevej og Frederikssundsvej ved Veksø.
Ulykken sker, da en 32-årig kvinde fra Gundsømagle holder i krydset og skal svinge til venstre ned af Hovevej.
Kvinden kommer til at dreje før en modkørende 43-årig kvinde, som kører i retning mod Ballerup, er kørt helt over krydset. Bilerne støder derfor sammen, men til alt held er der ifølge Nordsjællands Politi ikke nogle af kvinderne, der er kommet til skade.