De 9 Faste til Uffe Holm

Bag facaden er jeg reelt en

...helt almindelig standard-fyr, der laver det, alle andre laver. Der er ikke noget ekstravagant. Jeg har bare det mærkelige job, at jeg står på en scene.

Det første jeg kan huske i livet er

...at jeg faldt ned ad nogle trapper. Jeg havde ikke styr på noget som helst. Så kan jeg huske, at min far skælder mig ud, men jeg kan ikke huske for hvad. Og mine forældre hørte ABBA for fuld smadder i stuen, og jeg kunne ikke falde i søvn.

Mit livs største vendepunkt var da

...jeg for 20 år siden droppede ud fra min uddannelse på HG og valgte at blive stand up-komiker.

Jeg var allermest lykkelig dengang

...jeg lå med min søn på brystet lige efter min kone havde født ham. Hun var faldet i søvn, min søn sov og jeg falder i søvn. Meget lykkelig. Og da jeg kørte ham hjem fra barselsgangen. Der er man en lille familie.

I weekenden vil jeg allerhelst

...være på golfbanen, drikke vin, være sammen med familien, spise på restauranter og sove længe.

Når jeg bliver gammel vil jeg

...forhåbentlig sidde på min terrasse, nyde udsigten med et glas rosevin og mine venner. Vi snakker om, hvor sjovt livet har været, og hvad har vi har gjort af mærkelige og dumme ting.

Man ved man har en rigtig ven når

...han eller hun ringer og spørger, hvordan man har det - og man kan høre i stemmen, at de virkelig mener det.

Jeg sætter størst pris på en kvinder når

...hun siger, hvad hun mener. Ofte skal man gætte om hun egentlig mener det, hun siger.

Det sidste jeg vil gøre her i livet er

...det må være at sige til en rocker, at han er en stor idiot.

 

*Uffe Holm er født 13. april 1976 i Solrød Strand, hvor han også er opvokset. Nu er han bosat i Fredensborg

*Gift med Malene. Sammen har de sønnen Texas på fem år  og venter en datter omkring juletid

*Blev stand-up komiker som 17-årig

*Du kender ham blandt andet fra  stand-up og sine shows "Flashback", triologien "The Uffe Holm Show 1, 2 og 3" og "Uffe Holm - Uforbederlig?". *Fra TV "Styr på dyr, Bluff", "Hul i hovedet", "Wipeout" og "Total Black out"

*Lige nu er han aktuel i "Vild med Dans" på TV2 og senere på efteråret med nyt show "The Uffe Holm Show 4"

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...