Jem & Fix vil til Solrød

Solrød: Der er i dag 89 Jem & Fix byggemarkeder spredt ud over landet. Men ambitionerne rækker til mange flere byggemarkeder, og et af de steder, hvor man hellere end gerne vil etablere sig, er i Solrød.

Derfor har kæden nu sat jagten ind på et egnet sted.

Det fortæller salgs- og indkøbsdirektør Claus Petersen fra Jem & Fix.

Byggemarkedet har behov for mindst 4000 kvadratemeter grund. Butikken skal være på mellem 800 og 1000 kvm med en frihøjde på mindst 4,6 meter.

- Vi er mest interesseret i at købe en tom grund. Men det vigtigste for os er, at vi kommer til at ligge et synligt sted eller ved en anden detailhandel. Vi skal jo være der, hvor kunderne bor, forklarer Claus Petersen til DAGBLADET torsdag

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...