Tom Lysgaard, Kai Bloch Borgernes liste
På TV2 Lorry i debatten om Frederikssunds kommunes politik, blev det næsten fremstillet, som om Borgernes liste ikke ville samarbejdet i kommunalpolitikken. Selvfølgelig både kan vi og vil det, men til forskel fra konsensuspolitikken, vil vi noget kant der synliggører, hvor de forskellige partier står, så borgerne i Frederikssund får et klart indblik i hvad hvert partis udgangspunkt var inden man når til enighed.
Det er i den fase borgerne har mulighed for at blive hørt. Som det har kørt de sidste 8 år, har det været i så stor enighed, at man er kommet ud af trit med borgerne, fordi politikerne tror, at når de er enige ja så er borgerne det også. Det har jo tydelig vist sig ikke at holde stik. Så hvis Borgernes liste kommer i Byrådet, vil det altid være tydeligt, hvad vores politik er, så vi sikrer borgernes indflydelse i processen, og ikke som i dag hvor det først sker efter beslutningen er taget. Skal vi udvikling i fællesskab med borgerne, så skal der være kant i et Byråd, for ellers kører det af sporet og borgerne kommer ikke med på toget.