Håndværker-forening støtter køb af Tissøring

Kalundborg Håndværkerforening har doneret 7.000 kroner til Tissø Vikingemarked og Kulturforening som hjælp til en kopi af Tissøringen.

Beløbet blev overdraget til Karen Boesen, bestyrelsesmedlem i Tissø Vikingemarked og Kulturforening, i forbindelse med et virksomhedsbesøg arrangeret af Håndværkerforeningen hos Dyrehøj Vingård på Røsnæs.

Den originale, 1,83 kg tunge halsring, forbliver på Nationalmuseet, men en helt ny kopi vender nu tilbage til Tissø, nærmere bestemt til den nye flotte udstilling om vikingerne, der er lavet på Fugledegård.

Den nye Tissø halsring er lavet i forgyldt sølv og har koster 70.000 kroner. Lørdag den 5. oktober præsenteres den for publikum på det store vikingemarked.

Tissø guldringen, der i 1977 blev pløjet op vest for Tissø, er med en vægt på 1,83 kg Danmarks største guldfund fra vikingetiden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...