Befolkningstilvækst er størst på Vestegnen

Strandparken og Vallensbæks bynære grønne arealer er et af kommunens mange trækplastre. Foto: Vallensbæk Kommune

Strandparken og Vallensbæks bynære grønne arealer er et af kommunens mange trækplastre. Foto: Vallensbæk Kommune

543 flere borgere er flyttet til Vallensbæk det sidste år. Det svarer til 3,3 procent flere indbyggere i kommunen, og dermed er Vallensbæk den kommune, der har den tredjestørste procentuelle befolkningstilvækst i hele landet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Foran Vallensbæk ligger Høje Taastrup og Brøndby Kommuner, mens Rødovre kommer ind på en fjerdeplads over hvilke kommuner i hele landet, der sidste år oplevede den største procentuelle befolkningstilvækst.

Det er en tendens, som borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), er rigtig godt tilfreds med.

- Jeg synes, at Vallensbæk og vores nabokommuner har rigtig meget at tilbyde nye borgere. Vi ligger tæt på hovedstaden, hvor mange går på arbejde, men vi har samtidig nogle dejlige grønne områder lige ude foran døren, som jeg kan se, rigtig mange bruger som et frirum fra det travle byliv, siger Henrik Rasmussen i en pressemeddelelse.

cham

Høje Taastrup Kommune er det seneste år vokset med 4,2 procent, Brøndby med 4,1 procent, Vallensbæk med 3,3 procent og Rødovre med 2,9 procent. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik over befolkningstal fra 1. kvartal 2023.

Kilde: Danmarks Statistik.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...