Hvor meget skal der til, før du siger nej

drusse

Fire ud af 10 danskere drak i sidste måned mere end fem genstande på én gang. Og selvom det lyder som en hyggelig aften, kan indtag af meget alkohol på samme dag, øge risikoen for sygdomme mærkbart. Det ved danskerne godt. Alligevel kan det være rigtig svært at sige nej til alkohol. Det kan føles uhøfligt at afvise et tilbud om et glas vin, og man kan blive afkrævet gode undskyldninger, hvis man ikke har lyst til at drikke alkohol.

Presses til druk Kun bilkørsel og graviditet accepteres af de fleste (henholdsvis 91 og 81 procent), som gyldig grund til at takke nej til alkohol. Det viser en rundspørge, som Sundhedsstyrelsen har fået foretaget. Er man "bare træt", vil 54 procent synes, at det er en dårlig undskyldning, mens 36 procent synes, det er en dårlig undskyldning "ikke at have lyst" til at drikke. Og takker man nej, fordi alkohol er usundt, vil 34 procent mene, at det ikke rækker som undskyldning. De holdninger kan gøre det endog meget svært at takke nej til alkohol i sociale sammenhænge. Og konsekvensen er, at mange (ca. hver tredje) har prøvet at drikke eller servere alkohol, selvom de egentlig ikke havde lyst. De har gjort det, udelukkende fordi det forventes.

"Forventningerne om at der skal drikkes alkohol får navnlig betydning for dem med ingen eller kort uddannelse. Ifølge WHO skader den samme mængde alkohol kortuddannede mere end højtuddannede," forklarer forebyggelseskonsulent i Rødovre Sundhedscenter, Marianne Hallberg.eliteprom dresses

"Derfor sætter Sundhedsstyrelsen i samarbejde med kommunerne fokus på at sprede viden både om lavrisikogrænsen på 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd om ugen og om de sundhedsmæssige konsekvenser af alkohol. Og derfor siger Sundhedsstyrelsen, at det er ok at sige nej til alkohol og anbefaler, at man sørger for, at der altid er alkoholfri alternativer - så alle har et frit valg," siger hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...