David Owe giver gode råd mod hverdagens stress

David Owe, som de seneste år har arbejdet som klinisk psykolog ved siden af sin skuespillerkarriere, holder foredrag om hverdagens stress 20. april på Hørsholm Lille Skole. Foto: Miklos Szabo

David Owe, som de seneste år har arbejdet som klinisk psykolog ved siden af sin skuespillerkarriere, holder foredrag om hverdagens stress 20. april på Hørsholm Lille Skole. Foto: Miklos Szabo

Skuespiller og psykolog David Owe gæster Hørsholm 20. april kl. 19 med et foredrag om at håndtere hverdagens stress.

Det er Hørsholm Lilleskole, der arrangerer foredraget, som holdes i skolens sal og er åbent for alle.

David Owe er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og skuespiller fra Statens Teaterskole. De seneste år har han arbejdet som klinisk psykolog ved siden af sin skuespillerkarriere.

”Vi har vænnet os til, at alt skal være behageligt, men vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at undlade at møde ubehaget, for det skal gøre lidt ondt en gang imellem. Det er en livsbetingelse,“ siger David Owe i en pressemeddelelse fra Hørsholm Lille Skole.

Ved foredraget vil han give inspiration til at møde angsten, komme den i forkøbet og vinde over den.

Indtægter går til studietur

David Owe holder foredraget uden at få betaling. Hele overskuddet går til den kommende 9. klasse på Hørsholm Lille Skole der skal på studietur til Macomb, Illinois, USA.

Billetter til 150 kr. kan købes på Mobilepay 2484 9299 (Lisa), hvor kvitteringen gælder som billet.

jesl

Foto: www.miklosszabo.com

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...