Den 67-årig pædofili-tiltalt mand fra Skælskør, der onsdat sad på anklagebænken i retten i Næstved - tiltalt for blufærdighedskrænkelse mod en syv-årig pige - har de seneste tre år har haft to profiler på børnenetværket Arto, skriver Sjællandske.
Arto er et stort dansk online fællesskab for børn og unge. Profilerne afslærer, at den 67-årige blandt andet har taget en stribe tests eller quizzer med seksuelt indhold, blandt andet »Den store sex-quiz« og »Hvor mange sex-stillinger kender du?«, og for nylig er han blevet venner med en 16-årig pige.
Den 67-årige, som bor i Parkvejsområdet i Skælskør, er tiltalt på fire forskellige punkter, og ud over blufærdighedskrænkelse og frihedsberøvelse er han også tiltalt for at have besiddet børnepornografisk materiale på sin bærbare computer i form af billeder og film.
Ifølge anklager i sagen, Mette Størk Henriksen, nægter den tiltalte sig skyldig i den fulde tiltale. Han erkender at have taget pigen med ind i et haveskur, men han påstår, at det skulle have været et led i en gemmeleg.
Den 67-årige skal undersøges videre, inden der falder dom i sagen, formentlig en gang i november. Læs mere i torsdagens udgave af Sjællandske eller den digitale avis.