Taastrup: Torsdag aften klokken 20.00 blænder TV3 op for en ny serie, hvor seerne kan følge livet i en modevirksomhed i Taastrup.
Programmet »Big Business på Vestegnen« følger de to direktører Ross og Manne, som efter at have lagt et liv som hardcore kriminelle bag sig nu har kastet sig ud i et helt nyt eventyr.
Fra at have været på den forkerte siden af loven handler deres liv nu om at indtage modeverdenen med kærlighed, kram og farverige T-shirts.
Ross og Manne oplevede begge, at et liv på lovens skyggeside, ikke gjorde dem lykkelige. Tværtimod!
En dag efter et tilfældigt møde beslutter de to tidligere barndomsvenner sammen at lave tøjfirmaet Rossmanns Destiny.
I dag er det at sælge t-shirts og designe tøj deres store passion. Modebranchen er hård, men Ross og Manne klarer sig igennem på deres helt unikke måde at drive virksomhed på.
Seerne kan følge dem, når de finder nye forhandlere og taber gamle, når de skal finde den helt rigtige fabrik i det kaotiske Istanbul, når den ny produktion skal startes op i Bangkok, og når drengene fører sig frem for med store biler, fuld musik og med piger i stramtsiddende tøj til events rundt om i landet.
Ross og Manne er barndomsvenner fra Københavns vestegn og har de startet tøjfirmaet Rossmanns Destiny med base i Taastrup.
»Big Business på Vestegnen« har premiere på TV3 torsdag aften klokken 20.00.
