ODSHERRED: Ordene »Hvad udad tabes, skal indad vindes...« er kendt af mange. Så kendte, at de blev folkeeje.

Slagordene blev brugt som slagord for landvindingen, da Lammefjorden blev inddæmmet. De passede som fod i hose.

Krigen i 1864 havde ført til, at Danmark måtte afstå hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig. En tredjedel af landets areal.

Altså på den med indvinding af nyt land.

Det er en myte

De fyndige ord er ofte blevet tillagt Hedeselskabets medstifter, Enrico Mylius Dalgas, som motto for opdyrkningen af den jyske hede, men det er en nationalromantisk myte.

De stammer derimod fra en såkaldt skuemønt præget i anledning af en stor industri- og kunstudstilling i København i sommeren 1872. En mønt, hvis tekst var skrevet af forfatteren og digteren H.P. Holst.

Den originale tekst på mønten lyder således: »For hvert et Tab igjen Erstatning findes; hvad udad tabes, det maa indad vindes«.

Den mentale og økonomiske oprustning efter nederlaget i 1864 var hverken forbeholdt landvindingen i Lammefjorden eller opdyrkningen af heden ovre i det jyske, men omfattede også handel og industri.

Tysk genrejsning og svensk skuffelse

Det er i øvrigt tvivlsomt, om tanken bag udsagnet overhovedet er dansk i sin oprindelse. Nogle mener, at det stammer fra den preussiske kong Friedrich Wilhelm 3. i forbindelse med det tyske genrejsningsarbejde efter Slaget ved Jena 1806, hvor Napoleon besejrede Preussen.

Andre tilskriver den svenske digter Esaias Tegnér æren. I 1811 skrev han i skuffelse over, at Finland i 1809 var gået tabt, digtet Svea. Det var en opfordring til svenskerne om at genvinde tidligere tiders styrke inden for rammerne af en mindre, men nu 'ren' svensk nation, men digtet blev ikke - som H.P. Holsts ord - folkeeje.

Uanset oprindelse, så var ordene i hvert fald på dansk grund, gode nok. Og de virkede.