Tre point til comeback-træner

Fodbold: Søllerød-Vedbæk fik den ønskede chokeffekt af at skifte træner i utide. Martin Nielsen stoppede i utide tidligere på ugen, og søndag eftermiddag var der tre point til comeback-træner Lars Dalsborg.

Søllerød-Vedbæk sejrede 2-1 over Avarta i Espelunden.

Magnus Rasmussen åbnede scoringen midt i 1. halvleg, og bare seks minutter senere øgede Kevin Schmidt på et flot langskud.

Avarta fik reduceret 30 sekunder før ordinær spilletids udløb på en fornem flugter af Morten Hauglund, men trods otte minutters overtid fik Avarta ikke skabt den chance, der kunne give uafgjort.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...