Hvad kræver det at lave et teaterstykke, der både rummer, humor, sang og ikke mindst det at leve i og med psykisk sårbarhed, som samtidig sender publikum hjem med selvrefleksioner og et smil på læben?
For at svare på spørgsmålet, så kræver det ikke mere end en god og gribende historie, fem skuespillere i topform, en sofa, en tavle, en dygtig sanger og en musiker, samt to instruktører, der får det hele til at smelte sammen, før det hele spiller.
Det er Teater Folks nye forestilling ’De Ubudne’ et fremragende eksempel på.
Den lille produktion formår med få rekvisitter, og det gode skuespil og en fremragende historie som det primære virkemiddel, at sende publikum igennem 75 minutters dannelsesrejse med psykisk sårbarhed, fortolket kontrastfyldt, skarpt og lige på kornet.
I stykket, hvor rollerne ikke har navne, spilles hovedpersonen af en veloplagt Rosa Bendsen, der veksler med at komme hele følelsesregistret igennem, fra det glade, over det sure, til det humoristiske, inden hun til sidst tager kampen op mod de indre stemmer, og genvinder kontrollen over sit liv.
De Ubudne består på scenen udover Rosa, af Mattias Valdemar Nielsen, Ida Marie Gjesing, Maria Vedel-Petersen og Alexandra Lopez Malmberg, mens musiker Casper Handberg og sangerinden Sophie Helene Blendstrup akkompagnerer skuespillerne med velvalgte sange, som rammer lige ned i ånden af forestillingen.
Det er Rikke Østergaard Bergmanns egne oplevelser, som danner hjørnestenene i forestillingen, men også de to instruktører Natasja Mia Yde Rasmussen og Matilde Steensgaard Leisted fortjener ros for at have skabt et ensemble, som er sammenspillet og som ikke mindst gør hinanden bedre.
Forestillingen bærer tydeligt præg af, at der ligger et stort mentalt arbejde bag tilblivelsen, for at det endelig produkt virker så godt, som det gør.
Indlevelse og nærvær
Man kan mærke skuespillet. Man kan mærke følelserne langt ud over scenekanten. Man forstår situationen. Man forstår frustrationen.
Man tager sig selv i flere gange, nærmest at være ved forlade sin plads og fare op på scenen for at redde og befri hovedpersonen fra sine lidelser og de stemmer, der har alt for stor indflydelse på den stakkels Rosas liv, der bare ønsker sig at være normal.
“Hold da kæft, hvor er du en taber, at du gider lytte til de to stemmer. Tag dig sammen. Hvordan vil du leve et normalt liv, når du ikke en gang kan have styr på din egen lejlighed og dit eget liv,” tordner den tredje stemme i hovedet, hver gang Rosa forsøger på noget, end ikke ved en tur i supermarkedet, får hun ro fra de tre stemmer, som spilles af Ida Marie Gjesing, Maria Vedel-Petersen og Alexandra Lopez Malmberg.
Stemmerne er rent ud sagt pisse-irriterende og leger hele tiden djævelens advokat overfor hovedpersonen.
Uanset, hvad hun gør af gode ting, så piller stemmerne hele tiden modet ud af hende.
““Ingen kan lide dig. Du suger alt godt ud af de omgivelser, selvom de inviterer dig, håber de inderste inde, at du ikke kommer, for ingen gider at beskæftige sig med dig,” lyder det.
En af de situationer, hvor man får lyst til selv at indtræde i forestillingen er, da de tre stemmer, langsomt i kor går fra at have et normalt toneleje, til at råbe uforståeligt i munden på hinanden.
Som publikum mærker man også, at man brister og får nok. Man mærker og forstår afmagten og de følelser, som hovedpersonen går igennem.
Man får nærmest selv lyst til at rejse sig og skrige ’Så hold dog kæft’, næsten simultant med, at Rosa Bendtsens karakter gør lige præcis det.
Kampen mod systemet
Stykket rummer dog ikke kun hovedpersonens egen kamp mod stemmerne i hovedet og angsten.
Der er langt flere og dybere lag i ’De Ubudne’.
Lag, der omhandler en psykiatri og et jobcenter, som ikke forstår og er gearet til at håndtere hende, og så møder vi den stakkels kæreste, Mattias Valdemar Nielsen, der gør alt for at forstå og hjælpe Rosa ud på den anden side og står hende bi hele vejen.
En af de scener man husker, er, at Maria-Vedel Pedersen(som i øvrigt leverer en fremragende præstation) spiller en virkelig kold psykolog, som kun kan sige ’Okay’, når Rosa Bendsen åbner op for, hvorfor hun har det, som hun har.
Det eneste reelle råd hun får med, er, at hun skal tage sig sammen, og at hun ikke fejler noget. “Alle mennesker har perioder i deres liv, hvor tingene kan være svære. Det skal du bare arbejde igennem”, lyder det, inden hun får smidt en regning på 1300 kroner i hovedet som tak for at have mødt op.
Samme historie gentager sig på psykiatrisk afdeling, hvor Rosa, efter en samtale med Eva, spillet af Ida Marie Gjesing(der ligesom sine kolleger leverer en klassepræstation), får at vide, at de ikke har plads til hende, fordi hun ikke er syg nok, men hun får alligevel udskrevet nye piller, så hun nu skal tage 10 forskellige piller, med forskellige bivirkninger for at få det bedre.
Der er heller ikke megen forståelse på Jobcentret, hvor sagsbehandleren ligesom resten af systemet, fortæller, at Rosa ikke kan fritages fra at søge job, fordi hun ikke fejler noget.
Da hun finder ud af, at hovedpersonen er mødt op på Nørrebro og ikke Vesterbro, må hun nok forstå, at hun bliver trukket i ydelse, fordi hun er mødt op det forkerte sted, selvom der i mødeindkaldelsen stod Nørrebro.
Gennembruddet
Selvom det er en forestilling, der sætter tankerne i gang, er der virkelig også personer, der gerne vil Rosa det bedste.
Det er kæresten(spillet af Mattias Valdemar Nielsen), som ihærdigt forsøger, at hjælpe og forstå Rosas situation, men det er svært for trods mange velmenende råd, lykkes det ikke rigtigt.
Han forlader hende dog ikke, men fortsætter med at invitere Rosa på dates, i byen og så videre, for at få hende overbevist om, at hun godt kan genvinde kontrollen over sit liv, trods modarbejdende stemmer i hovedet.
Og en aften på Proud Mary efter en omgang af svenske Rednexs Cotton Eye Joe på dansegulvet og en smule frisk luft, sker gennembruddet.
Rosa tager opgøret med stemmerne i hovedet, og fortæller dem, at det er okay, at de er der, men de kommer ikke til at bestemme over hende og give hende negative følelser, når hun føler glæde.
Avisen kvitterer denne gang ikke med stjerner, men fem flotte hjerter.
Skulle du have lyst til at se forestillingen spiller den tirsdag og onsdag på Ungecenter 2610.
Der er stadigvæk billetter at få.
